Annonce
Ugeavisen Ribe

By Night og stafet skal give oplevelser i Ribes gågade

Der bliver rig mulighed for at shoppe i Ribes gågade, når der er Ribe By Night samt Stafet for Livet den 11. september. Arkivfoto
Ribe By Night skal sørge for hygge og shopping den 11. september, hvor der samtidig også afholdes Stafet for Livet på Domkirkepladsen.
Annonce

Ribe: Når Ribe By Night afholdes fredag den 11. september er meget, som det plejer at være. Og så ikke helt alligevel. Fokus er på, at der skal være stemning og gode shoppingmuligheder i Ribes gågade, men samtidig påvirker coronavirussen naturligvis dette års arrangement, der allerede er blevet udsat i tre måneder.

- Vi vil gerne vise, at vi er en hyggelig by at shoppe i, og målet er at skabe en hyggelig dag og aften, siger Ketty Sørensen fra Ribe Handelsstandsforenings by night gruppe.

Hun understreger, at man naturligvis indretter sig efter coronarestriktionerne. Derfor vil der være masser af sprit tilgængelig, mens fællesspisning og musik på scenen, som tidligere år har været en fast del af Ribe By Night, ikke gennemføres i år.

- Der vil være levende musik rundt om i gaderne, overraskelser i butikkerne og måske også smagsprøver, der hvor det er muligt, forklarer Ketty Sørensen, der understreger, at man med Ribe By Night ikke opfordrer til at samle store forsamlinger i byen, men derimod inviterer til hygge og shopping.

Annonce

Forenes med Stafet for Livet

En ny del af årets Ribe By Night er Ribe Handelsstandsforenings samarbejde med Stafet for Livet Ribe, hvor sidstnævnte arrangement foregår på Domkirkepladsen med en storskærm samt den såkaldte lysceremoni i Domkirken. Dog foregår de enkelte deltagende holds løbe- og gåruter ikke her.

- Ingen af de to arrangementer kan udfolde sig fuldstændig, som de plejer, og ved at forene de to mindre aktiviteter i byen, så bliver det hele til et bedre arrangement, siger Ketty Sørensen, der tilføjer, at man hele næste uge kan købe lysposer, som støtter Kræftens Bekæmpelse, i byens butikker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce