Annonce
Ugeavisen Ribe

Byggede sit eget hus: 50 år senere er H. Bruun & Søn fortsat dominerende i lokalområdet

Helge og Gregers Bruun med det næringsbrev, som er bevaret gennem 50 år, der viser, at virksomheden har arbejdet i lokalområdet i et halvt århundrede.
Tømrervirksomheden H. Bruun & Søn runder i år deres 50 års jubilæum. Årene er gået med mange spændende projekter især i lokalområdet.
Annonce

Ribe: Det hele begyndte lige omkring 1970, da Helge Bruun byggede sit eget hus. Og nu 50 år senere har sønnen Gregers Bruun en driftig og stor tømrervirksomhed med 33 ansatte.

- Da jeg havde bygget mit eget hus, førte det til, at jeg byggede andres huse efter fyraften, og det var lidt ildeset hos andre selvstændige tømrermestre, så derfor måtte jeg jo få mit eget næringsbrev, fortæller Helge Bruun.

Det kom den 17. august 1970, og så kunne Helge Bruun fortsætte med at bygge huse under virksomhedsnavnet Tømrermester Helge Bruun. Det gjorde han på egen hånd det første stykke tid.

- De første år kørte jeg ud fra min egen carport og var bare mig selv. Efter det første års tid kom den første svend, så en mere og endnu en, beretter Helge Bruun, der som svend nummer tre ansatte Leo, der stadig er aktiv i tømrerfirmaet.

Annonce

Meget har ændret sig

Helge Bruun understreger, at man gennem alle år har gjort meget ud af at holde aftalerne med kunderne, ligesom det har været vigtigt at udføre et stykke kvalitetsarbejde.

Sådan er det også i dag. Men derudover har meget ændret sig i tømrerfaget.

- Dengang skulle vi gøre alt med håndkraft, så det var søm, vi brugte. Skruer tog jo noget længere tid at bruge, beretter Helge Bruun, der fremhæver bygningen med Kop & Kande og Frandsen som et byggeri, han er stolt af, ligesom det var specielt at restaurere tre kirker.

- Hammer og søm er udgået, og det er træ og skruer det handler om nu. Personligt synes jeg, det er lidt ærgerligt, at det gamle håndværk er forsvundet lidt, så jeg prøver at tage de yngre drenge med for vise dem, hvad det er. Hvis ikke vi havde haft Ribe by at renovere huse i, så havde det kun været montage. Derinde har vi brug for folk, der kan det gamle håndværk, siger Gregers Bruun, fremhæver Ribe Kunstmuseum og Ib Laursen nye administrationsbygning som projekter, han er stolt af.

Jubilæum udsættes

H. Bruun & Søn kunne officielt markere deres 50 års jubilæum den 17. august 2020. Fejringen af jubilæet er udsat på ubestemt tid.

Helge Bruun startede firmaet, mens Gregers blev medejer i 1999. I 2008 blev han eneejer.

I en årrække holdt man til på Indutrivej 22, men nu kører bilerne ud fra Industrivej 42.

Samtidig morer Helge Bruun sig over, hvor stor en ændring, der er sket fra, at den allerførste regning blev skrevet til en mand på Hillerupvej, til nu.

- Det er sjovt at tænke på, hvordan vi skrev regninger med hånden i bøger dengang, mens det hele nu gøres elektronisk. Dengang havde jeg heldigvis min hustru, som førte regnskabet for mig ved siden af sit almindelige arbejde, fortæller Helge Bruun.

Annonce

Udfordrende 2020

I mange år gik det strygende for H. Bruun & Søn. I 1999 blev en ung Gregers Bruun en del er firmaet som medejer, og ni år senere blev han eneejer. Derved stod han på egne fødder, da finanskrisen indtrådte, en periode som var hård for firmaet. Og nu små ti år senere er det en anden krise, der påvirker firmaet. Gregers Bruun kan nemlig ligesom mange andre firmaer se tilbage på et udfordrende 2020 grundet coronakrisen.

- Vi havde nogle store projekter og ordrer på hånden, som enten er blevet udsat eller aflyst. Derfor måtte jeg holde mine folk i gang i andre projekter. Til gengæld ser jeg faktisk positive signaler i den lokale industri inden for både renoveringer og nybyg, og jeg kan heldigvis se frem mod nogle store ordrer i 2021, siger Gregers Bruun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Trio Gemini gæster Ribe

Annonce