Annonce
Ugeavisen Ribe

Cykelstien ved Kærbøl Markvej klar til ombygning

Cykelstien ved Kærbøl Markvej ombygges. Ombygningen forventes færdig i juni. Foto: Vejdirektoratet

Ribe: Vejdirektoratet ombygger cykelstien ved Kærbøl Markvej til en tilbagetrukket cykelsti for at forbedre trafiksikkerheden og nedbringe antallet af ulykker i krydset, da stedet er udpeget som en sort plet med flere uheld med cyklister registreret.

Den nuværende cykelsti forlægges, så den trækkes væk fra Varde Hovedvej ved Kærbøl Markvej og får et lille sving på begge sider af Kærbøl Markvej. Ombygningen vil berøre cirka 20 meter på begge sider af vejen.

Cyklisterne får med ombygningen af cykelstien vigepligt ved Kærbøl Markvej. Trafikanter på Kærbøl Markvej vil derfor kunne køre helt frem til Varde Hovedvej, inden de har vigepligt for trafikken på Varde Hovedvej.

Ombygningen sendes i udbud i maj og forventes færdig i juni 2021.

I anlægsperioden vil Kærbøl Markvej blive spærret for trafik. Trafikken på Varde Hovedvej vil kun i mindre grad blive berørt af ombygningen.

Der vil i korte perioder blive arbejdet tæt på Varde Hovedvej, og hastigheden vil i disse perioder blive nedsat til 50 km/t på hovedvejen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce