Annonce
Ugeavisen Ribe

Cyklister fortsætter på fortov i Hviding

Når man kommer syd fra på Ribevej er det nemt at overse skiltet, som henviser cyklisterne til at krydse vejen. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Alt for ofte overser cyklister på Ribevej i Hviding et skilt, og i stedet for at krydse vejen fortsætter de på fortovet.
Annonce

Egebæk-Hviding: I sidste uge skrev Ugeavisen Ribe om dårlig skiltning ved cykelstien på vej nord ud af Egebæk-Hviding. Men de udfordringer, den giver, står tilsyneladende ikke alene, når det kommer til trafiksikkerhed, hvis det står til Nanna Keldorff Boysen. Hun observerer nemlig ugentligt, at cyklister overser det skilt på Ribevej ved krydset til Enderupvej, som fortæller, at man skal over på den modsatte side af vejen for at fortsætte ad cykelstien.

- Jeg ser, at mange simpelthen fortsætter ad fortovet, når cykelstien ophører, og det er jo til chikane samt fare for mange, lyder det fra Nanna Keldorff Boysen, som flere gange har påtalt forseelserne til cyklister, som har virket uforstående.

Hun har gentagne gange kontaktet Vejdirektoratet, som er vejmyndighed her, men hun er hver gang blev mødt af kommentaren, at de mener, at skiltningen er udemærket. Derfor mener Nanna Keldorff Boysen også, at der skal opsættes en form for spærring ved cykelstiens ophør, så man ikke fortsætter på fortovet.

- Det er træls, at hverken politiet eller Vejdirektoratet lytter til os. Det er os, der bor og færdes her dagligt. Jeg mener, at politiet bør komme herud noget oftere, for det virker til tider som om, at vi bor i et lovløst samfund, siger hun og tilføjer, at trafiksikkerheden på hovedvejen gennem Egebæk-Hviding generelt er udfordret grundet høj fart.

Nanna Keldorff Boysen syntes, at der skal opsættes en form for spærring, så cyklisterne ikke fortsætter ad fortovet. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce