Annonce
Ugeavisen Ribe

Daginstitution i Ribe tager hånd om affald: - Vi lærer børnene at passe på vores verden

Susanne Larsen hjælper Marie (t.h.) og Ellie med at sortere det affald, der har fundet på gåture, i de rigtige beholdere. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Daginstitutionen Mælkebøtten har allerede godt gang i et affalds indsamlingsprojekt, som skal give børnene ny viden og være med til at skabe en ny kultur i daginstitutionen.

Ribe: Hvornår skal man begynde at lære børn om affald og ren natur?

Hvis det står til daginstitutionen Mælkebøtten, så skal det allerede ske her. Derfor har pædagogerne i fællesskab startet et affalds indsamlingsprojekt med det langsigtede mål, at det er noget, som skal blive en fast del af hverdagen i institutionen.

- Det handler om at opbygge en kulturændring, hvor vi skal samle skrald mere kontinuerligt. Det er de små ting, der gør forskellen i hverdagen, og vi synes, det er vigtigt at sætte spot på allerede i børnehaven, hvor børnene synes det er sjovt. Samtidig lærer vi voksne faktisk også af det, siger Lise Nielsen, der er pædagog i Mælkebøtten.
Hun pointerer det gode i, at hele børnehaven har det samme projekt, som kan give noget fællesskab efter en lang periode med opdeling af børnene.

Annonce
Pædagog Susanne Larsen studerer sammen med Marie og Ellie her den montre, hvor en stor del af det affald, børnene har fundet på deres gåture, er samlet. Det giver anledning til gode snakke om affald. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Det er et stort emne, men vi tager det naturligvis ned i børnehøjde, og vi har stort fokus på at have meget snak med børnene om det at samle affald. Vi ved også, at det handler om at inddrage frem for at opdrage, men vi er jo nødt til at lære børnene passe på vores verden, tilføjer Susanne Larsen, der også er pædagog.

Har allerede lært nyt

Projektet startede op i forbindelse med den nationale affaldsuge for godt en måned siden. Siden da har Mælkebøtten haft deres egen mini genbrugsplads med fem udlånte spande fra Esbjerg Kommune, som børn - i samarbejde med deres forældre - har kunnet sortere det hjemlige affald i. Samtidig har de gået ture for at samle affald, som de så har samlet i en montre, og på forskellige stuer i børnehaven får affaldet nyt liv. Senere vil de også lave insekthoteller, som kan hjælpe i naturen.

Et abstrakt hus lavet af affald, det er hvad Ella har kreeret her, og i pædagog Lise Nielsens øjne er det rigtig godt, at børnene allerede får viden om affald i børnehaven. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Forældrene til børnene i Mælkebøtten involverer sig også og sorterer sammen med børnene det affald, de har derhjemme. Privatfoto

- Børnene er allerede meget interesserede, og jeg tror også allerede de har lært meget. Da vi startede gav vi dem nogle spørgsmål om affald, og blandt andet mente de, at en bananskræl var farligt affald, da man jo kan glide i den, mens de ikke mente, at batterier og maling var farligt affald. Det tror jeg, de ved mere om nu.

Annonce

Cigaretskodder er farlige

På den ene stue har henholdsvis Edith og Ella gang i kreationer som en robot og et hus.

Ella og Edith nyder, at de kan være kreative med det skrald, der bliver samlet. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Vi har jo fundet skraldet, og det er sjovt at lave noget ud af det, siger Edith, men Ella pointerer, at hun havde lyst til at lave et hus, hvor der blandt andet er et gammelt hoved til en elektrisk tandbørste sat på.

Andetsteds har Ellie og Marie sammen med Susanne Larsen allerede taget mange snakke om det affald, de har fundet i naturen.


Da vi startede gav vi dem nogle spørgsmål om affald, og blandt andet mente de, at en bananskræl var farligt affald, da man jo kan glide i den, mens de ikke mente, at batterier og maling var farligt affald. Det tror jeg, de ved mere om nu.

Susanne Larsen


- Det er farligt for dyr at spise cigaretskodder. Min far ryger også, og jeg har sagt, at han skal stoppe, for både han og dyrene kan dø af det, lyder det fra Ellie, da de snakker om en glasbeholder fyldt med cigaretskodder.

Susanne Larsen hjælper Marie (t.h.) og Ellie med at sortere det affald, der har fundet på gåture, i de rigtige beholdere. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Det er heller ikke godt med glas i naturen, for det kan dyr skære sig på, tilføjer Marie.

- Man skal hellere bare smide affald i skraldespanden, fortsætter hun.

Det er planen, at projektet i første omgang fortsætter frem til den 1. september.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Mere fredagsmusik på Torvet i Ribe: - Vi vil bidrage til lidt liv i byen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Bunker af bøger til din sommerferie: Disse klassikere skal du læse - og disse bøger fra børn og unge tage fat i

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Nationalpark Vadehavet udgiver nyt magasin

Ugeavisen Ribe

Tilbud til de sangglade børn: Ribe får nyt kor for unge drenge og piger

Ugeavisen Ribe

Nu kan Ribe Roklub redde liv med hjertestarter

Ugeavisen Bramming

Esbjerg Kommune tager hånd om erhvervspraktikken: Ny portal skal sikre bedre muligheder

Ugeavisen Ribe

Ribe Biogas støtter Ribes kommende legepark med stort beløb

Ugeavisen Ribe

En beretning fra en student fra Ribe: - En kæmpe euforisk glæde

Ugeavisen Ribe

Domkirkens fem sommerkoncerter er på plads

Midtsyd

Ribekvinder vil gå et spadestik dybere med stressramte: Starter retrætecenter midt ude i naturen

Ugeavisen Ribe

Gratis naturformidling fra jæger: Børnehavebørn i Ribe fik et indblik i døde dyr og jagt

Ugeavisen Ribe

Glædelig gensyn hos Gredstedbros dagplejere

Ugeavisen Ribe

Familiekoncert i Ribe rykker igen udendørs

Ugeavisen Ribe

Tre års anderledes skolegang slutter med en studenterhue: Ribes første studenter er sprunget ud

Ugeavisen Ribe

En stor fortæller kommer på sommervisit på Ribe Kunstmuseum

Ugeavisen Ribe

Lene er en sand bankkvinde i Ribe: Hun elsker sit arbejde - og sine to grimme hunde

Ugeavisen Ribe

Nyt museum i Ribe åbnet: Nu kan du blive klogere på de første kristne mennesker i Danmark

Ugeavisen Ribe

KLUMME: En åben Bro (III) - min personlige udviklingsrejse

Ugeavisen Ribe

Lokale piger skal styre Dagmars tre serveringssteder

Ugeavisen Ribe

Rekordmåned og mange cykler solgt det seneste år: Men nu er lageret tømt hos Ribe Cykellager

Ugeavisen Ribe

Unge trodser corona med nyt teaterstykke

Ugeavisen Ribe

Masser af billetter: Tulipanfestival i Ribe med god musik skal støtte klubber

Ugeavisen Ribe

Henrik fra Hviding er stolt over at være hjerteløber: - Der er ikke noget, der er større end at være med til at redde liv

Annonce