Annonce
Ugeavisen Ribe

Damhus Maskinværksted bag fornem gave til ansat

Allan og Per følger med i det arbejde, som kollegaen Martin Philipp, laver. Han har fået til opgave at tegne det helt særlige borde bænkesæt. Foto: Bo Maimburg
Per Quebec fik en overraskelse af chefen og kollegaerne hos Damhus Maskinværksted, da de forærede ham et borde-bænke sæt, som nu skal doneres til et sclerosehospital.
Annonce

Ribe: Per Quebec fik sig noget af en overraskelse, da chefen og en af kollegaerne på Damhus Maskinværksted tog ordet i en frokostpause.

Per havde igennem længere tid søgt efter et firma, der solgte et borde-bænke sæt, som var specielt konstrueret til folk i kørestol, og beskeden fra kollegaen var, at de ville tegne sættet, og chefen ville betale.

- Jeg må indrømme, at jeg måtte sætte mig ned, og jeg sagde til dem alle, at de ikke måtte forvente, at jeg sagde ret meget. Jeg var rørt, jeg var simpelthen så glad og stolt over, at de havde taget dette initiativ, siger Per Quebec, der stadig bliver rørt, når han skal fortælle historien.

- Det betyder selvfølgelig rigtig meget, at kollegaerne vil give mig en hånd, og det er jo samtidig rigtig stort, at chefen vil bidrage og betale. Da jeg fik sclerose og havde brug for at ændre min arbejdstid, var virksomheden også utrolig gode til at bakke mig op, så det kommer ikke bag på mig, at de bakker op. Men det kom noget bag på mig. at de tog så flot et initiativ, og nu glæder jeg mig naturligvis til, at det bliver færdig, så jeg kan få det afleveret, siger han.

En af kollegaerne er ved at tegne sættet færdig, og de forventer at det bliver færdig her i foråret, så patienterne på Sclerosehospital i Haslev kan få glæde af det til sommer.

Allan Jessen glæder sig over, at han kan støtte Pers ønske om at give en gave til Sclerosehospitalet i Haslev. Foto: Bo Maimburg
Annonce

Støtter det gode arbejde

Og Pers chef er glad for, at han og kollegaerne kunne hjælpe.

- Det er så flot et initiativ, Per har taget, at det vil vi selvfølgelig gerne bakke op. Når vi så kunne mærke, at han blev rørt, var det jo ekstra rart, for vi ved jo alle, at det betyder noget for Per, at han kan give noget tilbage, siger Allan Jessen, ejer af Damhus Maskinværksted.

- Per er en rigtig god medarbejder og en fantastisk kollega, så det var ikke svært at få folk til at bakke op om at hjælpe ham. Han har selv gjort en meget stor indsats med sit projekt med at skære gnomer og sælge dem til det gode formål. Og han beviser, at hvis man kan gå forrest, kan man gøre noget, siger Allan Jessen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce