Annonce
Ugeavisen Ribe

De nye direktører: Gør det en forskel, at I er familieejet?

Gitte, Peter og Rasmus er alle glade for, at de står i spidsen for en familieejet virksombed. Foto: Rene Aunsbjerg Fogh
Annonce

Ribe: De fem virksomheder er meget forskellige, og de har hver deres kultur, forcer og kerneområder. Men fælles for dem alle er, at de er familieejet og det gør en stor forskel.

- Det betyder vildt meget, at vi er i en familieejet virksomhed, og det handler ikke kun om at tjene penge og skabe et cashflow. Jeg vil gerne tjene lidt mindre og opføre mig ordentlig, for det er en del af kulturen her hos os, siger Gitte Kirkegaard som er kendt for, at gå rundt i hele virksomheden og sige godmorgen til alle hver dag.


Det betyder vildt meget, at vi er i en familieejet virksomhed, og det handler ikke kun om at tjene penge og skabe et cashflow. Jeg vil gerne tjene lidt mindre og opføre mig ordentlig, for det er en del af kulturen her hos os

Gitte Kirkegaard


For både Peter Laursen og Michel Nørgaard er ånden og kulturen i virksomheden essentiel.

- I Ribe er der mange familieejede virksomheder og det skal vi være stolt af, for det er noget helt særligt. Der er masser af hjerteblod i vores virksomhed, og navnet symboliserer også noget særligt. Nye medarbejdere skal ikke kun være faglig dygtige, men de skal have den rigtige tankegang. Jeg forsøger at være empatisk, men hvis vi har en medarbejder, der ikke fungerer ind i ånden her, kan vi ikke bruge dem, siger Peter Laursen, mens Michael supplerer:

- Da jeg kom ind i virksomheden var vi ikke så mange medarbejdere, men vi fungerede sammen, og vi startede her med at skabe kulturen. Kulturen er en stor del af virksomheden i dag, og vi skal ikke vækste, hvis det går udover ånden, siger Michael Nørgaard.

Gregers Bruun ved godt at firmaets navn er vigtig for alle

- Jeg ved, at det betyder meget for alle de kunder, som min far har været med til at skaffe, at vi bevarer den helt særlige kultur. Men jeg mærker tydeligt, at de medarbejdere der har været her i mange år medvirker til, at sprede kulturen til de andre medarbejdere, siger Gregers Bruun.

- Men det kan indimellem være svært at sætte ord på en ånd eller en kultur, tilføjer Peter Laursen.

- Du har ret, men man kan tydelig se, når der kommer en medarbejder ind med en forkert ånd. Jeg måtte fyre en sælger som ellers var dygtig, men han passede ikke ind i kulturen, siger Gitte, der også sætter pris på, at de forskellige familieejede virksomheder kan bruge hinanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce