Annonce
Ugeavisen Ribe

Del af Ribes gågade skal graves op

Det er den sydvendte del af gågaden - det vil sige siden med Lasbo, Flying Tiger og Quedens Café - der i første omgang skal graves op, mens den nordvendte del renoveres i 2021. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Fra mandag 19. oktober og frem til slutningen af november vil den sydvendte del af Ribes gågade være gravet op. Det foregår etapevis, mens den nordvendte del af gågaden renoveres i 2021.
Annonce

Ribe: Fra på mandag og frem til slutningen af november skal en del af gågaden i Danmarks ældste by have en kærlig hånd.

Esbjerg Kommune påbegynder nemlig her en opgravning af den sydvendte del af gågaden - det vil sige venstres side af gågaden, hvis man kommer fra Lasbo Photocare og hele vejen fordi Tøjeksperten, Café Quedens og ned til Domkirkepladsen - hvor man etapevis skal sikre ny fortovsbelægning, nye vandrender og ledninger til gadebelysning.

De riste, der adskiller fliserne og brostenene på midten af gågaden fjernes og erstattes af granitrender. Derudover skal der lægges kabel til gadelys, hvorefter de nuværende betonfliser mellem husene og vandrenden bliver erstattet med granitfliser.

Opgravningen vil foregå således, at entreprenørerne opgraver et stykke ad gangen og samtidig naturligvis sikrer adgangen til butikkerne. Mens arbejdet foregår, kan man stadig færdes på den nordlige side af gaden.

Efter planen skal denne del af renoveringen være færdig den 27. november, og i starten af 2021 vil den modsatte side af gågaden opgravet og renoveret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Løver efterlyses i Ribe

Annonce