Annonce
Ugeavisen Ribe

Der er Østrig på menuen på Quedens

Judith Mehofer, der er datter af indehaveren af det østrigske vinhus Mehofer vil tirsdag den 15. september fortælle om husets økologiske vinproduktion. Foto: Mehofer
Tirsdag 15. september er der Østrigsk aften på Café Quedens. Her kan man nyde en tre-retters menu med vine fra det økologiske Vinhuset Mehofer.
Annonce

Ribe: Har man smag for Østrig og vin af en vis kvalitet, kan man tirsdag den 15. september på Café Quedens sætte tænderne i en tre-retters menu med dertil hørende østrigske vine fra Vinhuset Mehofer.


Når jeg i tidens løb har haft en vinbonde på besøg, har vi altid været en tur i Ribe, og denne gang er det et vinhus, der har produceret vin siden 1709, så der er masser af storytelling bag vinene

Bent Hargaard, Vinimportør


Bent Hargaard har lavet vinaftener sammen Lise Fredriksen på Café Quedens gennem mange år, og denne gang er det vine fra Vinhuset Mehofer, man kan fornøje sig over.

- Når jeg i tidens løb har haft en vinbonde på besøg, har vi altid været en tur i Ribe, og denne gang er det et vinhus, der har produceret vin siden 1709, der er på visit, fortæller Bent Hargaard.

- Alle mine leverandører er økologiske, men huset Mehofer er det i yderste konsekvens. Ingen er mere i detaljen med hvilken flora og fauna, der er bedst for vinproduktionen, siger Bent Hargaard.

- Det bliver en hyggelig aften og ikke en vinskole, for Judith Mehofer er god til at fortælle om produktionen og vinene, så alle kan forstå det, og det er ikke alle vinbønder, der kan den kunst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce