Ribe: En af de årligt tilbagevendende begivenheder til Tulipanfesten er det årlige Tulipanoptog, der i år løber af stablen søndag klokken 12.30.
Optoget med de mange pyntede vogne, garder og andre ildsjæle går igennem Ribes gader, og der plejer at være fyldt med mennesker. Så mon ikke det også sker igen i år, hvor temaet for vognene er Danmarkshistorien.
De tre arrangerende klubber, Ribe Boldklub, Ribe Håndboldklub og Ribe Badmintonclub er altid klar med et par vogne, der er pyntet med tulipaner, og traditionen tro plejer Seem Sogn også at være garant for en flot vogn, der bliver mødt med beundrende blikke.
Optoget starter traditionen tro ud fra Føtex parkeringsplads og kører og går derefter ned ad Rosenalle, Dagmarsgade, Sønderportsgade og tilbage ad Nygade, Grydergade henover domkirkepladsen og op igennem hovedgaden. Hele optoget slutter på Hovedengen, hvor man kan gå ned og beundre vogne på tæt hold.
Dennis ThuesenVi har 11 deltagere i år, og da flere af dem har flere vogne med, er jeg sikker på, at det bliver en god oplevelse for tilskuerne. Dertil kommer, at der er tre garder plus det løse, så jeg er sikker på, at det bliver rigtig godt.
Arrangøren er rigtig godt tilfreds med tilslutningen.
- Vi har 11 deltagere i år, og da flere af dem har flere vogne med, er jeg sikker på, at det bliver en god oplevelse for tilskuerne. Dertil kommer, at der er tre garder plus det løse, så jeg er sikker på, at det bliver rigtig godt. Jeg glæder mig i hvert fald selv til at opleve det i år, siger Dennis Thuesen, der er ansvarlig for optoget i Tulipanfest komiteen.