Annonce
Ugeavisen Ribe

Detailhandelen i Ribe er klar til at genåbne

Lige nu er gågaden gabende tom, men der er håb forude, og det ser ud til, at der nu snart kommer liv i Ribes gågade igen. Foto: Bo Maimburg
Ribe Handelsstandsforening og byens mange butikker ser frem til at genåbne, hvis de, efter hvad meget tyder på, får lov til det efter 1. marts.

Ribe: Meget tyder på, at regeringen og partierne i Folketinget arbejder, på at Danmark genåbner på den ene eller den anden måde i næste uge.

Hvad det præcist omfatter offentliggøres onsdag, men det kunne sagtens være, at mindre butikker får lov til at åbne igen, og derfor arbejder Ribe Handelsstandsforenings bestyrelse på, at detailhandelen bliver klar til det.

- Jeg fornemmer, at alle indehaverne og medarbejderne i detailhandelen i Ribe ser frem til, at butikkerne får lov til at genåbne. Og jeg tror, at der er mange, som har det, som en flok køer, der er klar til at komme på græs. Jeg er sikker på, at man vil møde en stribe butikker, der er klar til at modtage kunderne under de rammer og de restriktioner, der bliver givet tilladelse til, siger Peter Lauritzen, der er formand for Ribe Handelsstandsforening.


Jeg fornemmer, at alle indehaverne og medarbejderne i detailhandelen i Ribe ser frem til, at butikkerne får lov til at genåbne. Og jeg tror, at der er mange, som har det, som en flok køer, der er klar til at komme på græs.

Peter Lauritzen


Formanden har en klar fornemmelse af, at butikkerne har været udfordret på økonomien, men at de alle overlever.

- Jeg tror på, at butikkerne er klar til at give alle en god og tryg oplevelse, når de får lov til at  genåbne. Vi har nogle handlende i byen der er klar til at modtage kunderne, og jeg er også sikker på, at butikkerne har masser af varer på hylder.

Annonce

Flere tiltag er på vej

Bestyrelsen i Ribe Handelsstandsforening har afholdt virtuelle møder hver tredje uge, så de har haft en tæt kontakt. Det betyder også, at de har flere aktiviteter i støbeskeen.

- Vi har forberedt en større markedsføringspakke, og vi ruller vores gavekortpakke ud, som vi havde stor succes med i foråret. Man kan her købe et gavekort på 500 kroner og så putter vi 100 kroner oveni. Vi er også ved at planlægge de traditionelle aktiviteter, vi plejer at have her i foråret, og der komme en aktivitet omkring påske. Men vi venter lidt med, at afsløre hvad der kommer til at ske.

- Vi er heldige, at vi har en god økonomi, ligesom vi har fået støtte flere steder fra. Og det hjælper os helt klart i den rigtige retning. Men vi håber selvfølgelig, at kunderne er klar til at støtte os, når butikkerne får lov til at genåbne. Vi er klar på at rykke en ene eller den anden vej, alt efter hvad vi må og hvad regeringen tillader, siger Peter Lauritzen.

Annonce

Mærker savnet

- Jeg er så heldig at stå i spidsen for en butik, der har haft åben. Vi kan tydelig mærke på kunderne, at de trænger til at komme ud, og de savner aktiviteter og input i deres hverdag. Det var tidligere mest pensionister, der kom og handlede for at få lidt andet indhold i hverdagen og for at få lidt kontakt, men nu ser vi folk i alle aldersklasser, der gør det. Så jeg håber og tror på, at kunderne derfor også glæder sig til, at detailhandelen åbner, siger Peter Lauritzen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce