Annonce
Ugeavisen Ribe

Dygtig til både fodbold og håndbold: Christina går forrest, når Hviding går på håndboldbanen

Christina Larsen Lolk er dygtig med både en håndbold og en fodbold. Førstnævnte får Hviding IF masser ud af nu, mens det var Vardes fodbolddamer, der fik gavn af hendes kundskaber, da hun var ung. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Christina Larsen Lolk er forsvarsgeneral, anfører og en samlende figur på damehåndboldholdet i Hviding IF.

Hviding: Når Hviding IFs håndbolddamer går på banen til kamp i 3. division, er det med 32-årige Christina Larsen Lolk i spidsen som anfører, playmaker og forsvarsgeneral. Og at det er hende der gør det, er ingen stor overraskelse. Der er nemlig en sand boldpige, der er tale om.

Christina Larsen har nemlig spillet på højeste seniorniveau inden for kvindefodbold sideløbende med, at det også har været vigtigt for hende at spille håndbold.

- Fodbold var det, der fyldte, da jeg var teenager, og den flair for boldspil, jeg har, er nok kommet til mig naturligt. Da jeg var lille, spillede jeg fodbold med drengene, og der skete ikke nok, da jeg spillede med pigerne. Samtidig med jeg spillede på et højt niveau i Varde, spillede jeg så også håndbold på et hyggeplan i Gredstedbro, så den opbakning til det, jeg fik fra mine forældre, betød rigtig meget, fortæller hun.

Annonce

Hun mener, at fodbolden nok godt kunne have bragt hende længere, og set i bakspejlet fortryder hun da også en smule, at hun sagde fra til en u17 samling, fordi hun hellere ville fokusere på at komme godt i gang med et efterskoleår.

- Sport har altid handlet om, at det skal være sjovt og socialt for mig. At jeg så var god til det var noget ekstra. Jeg stoppede med fodbold, fordi jeg gerne ville nyde at være ung og kunne feste, så det sportslige var ikke lige så vigtigt for mig som fællesskabet i det, siger hun.

Sammenhold i Hviding

Da hun i 2015 flyttede til Vester Vedsted, kom Christina frem til, at det var det mest rigtige at begynde at spille håndbold i Hviding frem for at fortsætte i Gredstedbro.

- Det er vigtigt for mig at være en del af lokalsamfundet og bakke op om foreningslivet. Når mine børn skulle begynde at gå til sport her, så skulle jeg også.

Hun kom til på omtrent samme tid, som flere spillere fra Ribe HK også kom til Hviding IF, og det hjalp hende godt ind i klubben.

Kort om Christina

Christina Larsen Lolk er 32 år. Hun er født og opvokset i Gredstedbro men bor nu i Vester Vedsted.

Hun er gift med Jeppe, der ejer virksomheden Lolks. De har sammen børnene Naja på 5 år og Jannik på 2½ år.

Christina er uddannet fysioterapeut og har blandt flere babytummelhold via FOF-Vest. Derudover er hun administrativ medarbejder hos Lolks.

For Hviding IFs damer er hun anfører og playmaker.

Siden er stort set alle spillerne blevet i klubben, mens dame seniorafdelingen yderligere har formået at vækste endnu mere. Det mener Christina Larsen Lolk skyldes, at man har fokus på et godt sammenhold uden for banen.

- Jeg tror ikke, vi gør noget ekstraordinært. Vi har nogle tiltag, der gør, at alle føler sig en del af holdet, og det skaber et godt fællesskab, siger hun.

Annonce

Bred trup

Det er ikke kun uden for banen, at det er gået derudaf for Hviding IF. Det er det også inden på banen. I slutningen af 2017 rykkede man op fra serie 1 og få måneder senere videre op til 3. division. Siden var holdet en tur tilbage i Jyllandsserien, inden man i efteråret 2020 på ny blev divisionshold.

Nu står den så på en ny sæson i 3. division, og Christina Larsen Lolk indrømmer, at det godt kan gå hen og blive en svær sæson.

Christina Larsen Lolk er anfører hos Hviding IFs damer i 3. division og hun nyder at tage det ansvar, der følger med det. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Vi har en bred trup i år og kvaliteten er nok også hævet, da der er kommet nogle stykker tilbage fra barsel. Vi har en selvtillid og tro på, at vi kan, men vi ved også, at det bliver en svær sæson, siger hun.

Hun påpeger, at hun nyder den rolle, hun har på banen som centerforsvar og playmaker.

- Jeg kan godt lide at gøre andre gode, have overblikket og lege med forskellige spiltyper. Jeg kunne nok godt være mere egocentreret, men når man er en del af et hold, skal man jo få det hele at fungere.

Annonce

Nyder babytumlerier

Håndbold fylder meget for Christina, men det er ikke alt. Familien med de to små børn betyder selvsagt meget, og så har hun, siden hun flyttede til Vester Vedsted, lært at sætte pris på naturen.

Hun fortæller også, at hun drømmer om at udvide det arbejde, hun pt. har én dag om ugen med babytumlerier gennem FOF-Vest. Det er det, hun bruger sin fysioterapeutuddannelse til nu.

- Uddannelsen lå jo ret tæt op ad sporten, som jeg brugte meget tid på, og det med at nørde ned i kroppens funktioner, så det var et nærliggende valg for mig dengang. Lige nu har jeg ikke en drøm om at finde en fysioterapeutstilling, men kunne godt finde på at udvide mine kompetencer med kurser indenfor motorik for børn i alderen 0-6 år, siger hun.

Annonce

De skarpe svar

Tre ord der beskriver dig selv?

- Social, familiemenneske, sportslig.

Hvad drømmer du om?

- Familiedrømmen er at komme til New Zealnd i et par måneder. Det er smukt sted, og jeg aldrig rigtig rejst så meget, så det kunne være fedt.

Hvad gør dig glad?

- Når det hele går i større enhed, og jeg føler mig tilstrækkelig socialt, som mor og hustru, som veninde og på arbejdet.

Hvad kan du bedst lide ved at bo i vester vedsted?

- Naturen.

Hvis vi to skulle bruge resten af dagen sammen, hvad skulle vi så lave?

- Så skulle vi ind og spille padel i Ribe (når banen er klar, red.) og drikke en øl bagefter.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe og Esbjerg Kommune: Byrådets erfarne socialdemokrat er klar til syvende periode

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Det har vi lært efter corona: Rikke har fået grønne fingre

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Ribes tidligere borgmester fylder 80 år: Elsted blev borgmester og kom tæt Schlüter

Ugeavisen Ribe

Grafiker og designer støtter Ribe Historie & Aktivitetspark

Ugeavisen Ribe

KLUMME: Når man glemmer at glæde sig

Ugeavisen Ribe

Farlig passage af hovedvej får længe ønsket lyskryds til 8 mio. kroner

Ugeavisen Ribe

Lene er mere end Ribes kulturnat: Går 10.000 skridt dagligt og spiller renæssancemusik

Ugeavisen Ribe

Stand-up topnavne i Ribehallen

Ugeavisen Ribe

Ny radikal kandidat i Ribe: Bedre dagtilbud er mit overskyggende fokusområde

Ugeavisen Ribe

Søs Egelind besøgte Ribe i ny programrække

Ugeavisen Ribe

STOR GUIDE TIL RIBES KULTURNAT:  Skattejagt, streetfoodmarked, trækfærge, kunstworkshop og meget andet

Ugeavisen Ribe

Støtte til Ribe Aktivitets- og Historiepark: Elektrikere bidrager til legepladsprojekt

Ugeavisen Ribe

Podcast, dans og skrevne ord: Elever digtede videre på kendt forfatters novelle

Ugeavisen Ribe

Det har vi lært efter corona: Familien Skondin sætter pris på nærværet

Ugeavisen Ribe

Tæt på realisering af legepark i Ribe: Der er nu indsamlet 10 millioner kroner

Ugeavisen Bramming

Troværdighed er Olfert Krogs adelsmærke

Ugeavisen Ribe

Ingen opbakning til turistbureau: Ribe Handels formand skyder med skarpt mod kommunen

Ugeavisen Ribe

Line giver kunderne hos Ønskebørn i Ribe en stor aften

Ugeavisen Ribe

Byrådspolitikere efter forglemmelse: Esbjerg Kommunes forvaltning bør lære af deres fejl

Ugeavisen Ribe

Tysk krimi fra Ribe vises på tv

Ugeavisen Ribe

Topaktuelle Kandis atter klar til Ribes største julefrokost

Ugeavisen Ribe

Hans er en sand krejler: Købte engang en pølsevogn og et læs hvidkål på Den Blå Avis

Ugeavisen Ribe

Profil Optik tilbyder gratis sportsbriller til børn

Annonce