Annonce
Ugeavisen Ribe

Efterskole og asylcenter samarbejder: Nyt kulturmøde over aftensmad, brætspil og rundbold

Der var højt humør forleden, da eleverne fra Rejsby Europæiske Efterskole og unge fra asylcentret i Hviding mødtes. Privatfoto
Rejsby Europæiske Efterskole har indledt samarbejde med ungdomsklub på asylcenter, hvor asylansøgerne skal på ugentlige besøg på skolen.
Annonce

Rejsby: Det er normalt to vidt forskellige verdener, men fremover skal unge på en efterskole og unge, der bor på et asylcenter lære mere af hinanden. Rejsby Europæiske Efterskole har nemlig indledt et samarbejde med asylcentret i Hviding, Center Hviding.

Formålet med samarbejdet er at nedbryde fordomme, blive klogere på hinandens kulturer og samles om fælles aktiviteter.

- Vi håber, at samarbejdet kan bidrage til en øget forståelse for hinanden, hvor vi kommer fra, og at vi i virkeligheden måske ikke er så forskellige, siger viceforstander Alex Mason, der er tovholder på det nye samarbejde.

Samarbejdet er også i direkte tråd med efterskolens profil og ambition om at oplyse vores elever om den verden, vi lever i. Det er elever på efterskolen og de unge fra asylcentret, der er en del af centrets ungdomsklub, som mødes.

- Ud over de sociale og kulturelle kompetencer, som vi håber, samarbejdet kan give, ser efterskolen også en mulighed for at lære de unge fra Asylsyd om efterskoleformen og nogle af kerneværdierne inden for efterskoleverden. Det er for eksempel fællesskab, demokratisk dannelse, og at alle – uanset etnicitet og kulturel baggrund - har muligheden for at gå på efterskole, siger Alex Mason.

Om efterskolen og asylcentret

Rejsby Europæiske Efterskole er for elever i 8.-10. klasse. Den er en samfundsfaglig efterskole med undervisning i fem fremmedsprog. Der er linjefag på gymnasieniveau, tre udlandsrejser og udveksling med unge fra skoler i europæiske lande.

Der bor i omegnen af 350 asylansøgere på Center Hviding, hvoraf der er knap 100 er i alderen 0-17 år. Der er plads til 484 på centeret, som blev taget i brug i 2015.

Annonce

Højt humør

Forrige tirsdag var første gang,eleverne og asylcenterbeboerne brugte tid sammen, og skolens kommunikationsansvarlige, Katrine Dam, beretter om et aften fuld af hygge og sjov.

- Der kom ni børn, som alle var lidt yngre end vores elever. Men det gjorde slet ikke noget. Tværtimod gjorde det, at vores elever tog rigtig meget ansvar for arrangementet. Vi havde 15-20 elever, som havde meldt sig frivilligt til at være med og stå for aktiviteterne i hallen bagefter, og det gjorde de super godt. Alle var glade og i højt humør, fortæller hun.

Når forholdene normaliseres igen efter coronavirussen, fortsætter de ugentlige aftener, hvor kulturerne mødes på kryds og tværs.

Der blev spillet fodbold på tværs af skole og asylcenter, og det satte gang i løjerne. Privatfoto
Det nye samarbejde skal give erfaringer til begge grupper af unge. Når de mødes, spiser de sammen, hvorefter den står på hygge. Privatfoto
Det nye samarbejde skal give erfaringer til begge grupper af unge. Privatfoto
Der blev spillet fodbold på tværs af skole og asylcenter, og det satte gang i løjerne. Privatfoto
15-20 af eleverne på efterskolen og ni fra asylcentret var med ved første kulturelle møde. Privatfoto
Der blev spillet fodbold på tværs af skole og asylcenter, og det satte gang i løjerne. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce