Annonce
Ugeavisen Ribe

Ejendomsmæglerne mærker interessen

Jesper Lind Johansen oplever tydeligt, at der er en stigende interesse for at flytte til Ribe. Privatfoto
Ejendomsmæglerne mærker tydeligt, at der er en øget interesse for at flytte til Ribe, og den kommer fra både børnefamilier og seniorer.
Annonce

Ribe: Ribe vokser i antallet af indbyggere, og den store interesse for at flytte til Ribe mærker byens ejendomsmæglere tydeligt.

- Vi mærker en stor interesse for at købe hus i Ribe, og hvor det tidligere primært var folk i kommunen, der flyttede rundt, så er tendensen nu, at folk udefra også flytter til Ribe. Det er folk, der har forelsket sig i byen uden tilhørsforhold, og andre, der har en tilknytning, som vender hjem til Ribe, siger Lars Schack Jessen fra Nybolig.

- Der er folk, der forelsker sig i Ribes historie og charme, og det betyder også rigtig meget, at der er så mange aktiviteter i byen. Vi oplever også, at folk, der har fået job i Esbjerg eller Tønder, vælger at bosætte sig i Ribe. Vi sælger huse til børnefamilier, der går efter nyere huse eller modne mennesker, der vil bo inde i byen, siger han.

Lars Schack Jessen mærker en tydelig interesse for at bosætte sig i Ribe. Privatfoto
Annonce

Oplever samme tendens

Jesper Lind Johansen fra Home ser helt det samme billede.

- Vi har de sidste par år klart mærket, at folk fra oplandet ønsker at flytte ind til Ribe, når børnene er flyttet hjemmefra. De erstatter en bolig, hvor de skal vedligeholde hus og holde have, med noget mindre og uden så stor vedligehold, så de i stedet kan bruge tiden på dem selv. Og vi ser tit, at folk, der har venner, der allerede er flyttet ind til Ribe, ønsker at gøre det samme, siger Jesper Lind Johansen fra Home.

Jesper er også selv en af dem, der har skiftet en tilværelse i Aarhus ud med at flytte hjem til Ribe.

- Jeg har mange venner og bekendte, som gør det samme, som jeg har gjort, nemlig at vende hjem til Ribe, når de er færdige med uddannelsen. Vi har det sidste år solgt mange huse til unge børnefamilier, der kommer fra Aarhus, Odense og København. Så vi kan sagtens mærke den store interesse for Ribe, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce