Annonce
Ugeavisen Ribe

En lang række af Ribes restauranter åbner: Handelen ser frem til at byen bliver mere livlig

Der er udsigt til mere liv i Ribes gågade, når restauranterne genåbner. Arkivfoto
Ribe Handelsstandsforenings formand, Peter Lauritzen, ser frem til at restauranternes genåbning vil skabe mere liv i Ribes midtby.

Ribe: På onsdag er det store genåbningsdag for de lokale restauranter. Efter torsdagens fremrykning af genåbningsplanen udnytter mange af byens restaurationer muligheden for at genåbne, og det sker heldigvis med både indendørs og udendørs servering.

Det ser Ribe Handelsstandsforenings formand, Peter Lauritzen, frem til, for det vil give bylivet et løft.

- Vi ser naturligvis frem til, at restauranterne nu genåbner og det glæder mig ekstra meget at det bliver med både indendørs og udendørs servering. Der kommer mere liv i byen, og vi kan dermed give vores gæster en mere helstøbt oplevelse, når de handler her i byen, siger han.

Krav til genåbning

Hvis man vil ud og spise og sidde indendørs er der krav om to kvadratmeter plads pr. siddende gæst og fire kvadratmeter pr. stående gæst. Derudover skal man bestille bord på forhånd og fremvise et gyldigt coronapas.

Også barer og værtshuse får lov til at genåbne med disse krav.

Som reglerne er lige nu, skal folk bestille bord mindst 30 minutter før ankomst til restaurant, bar eller café.

Sidste udskænkning er klokken 22, og spisestederne skal lukke klokken 23.

Angående udendørs servering er der ingen krav om hverken pladsbestilling eller coronapas.

Handelsstanden arbejder på at lave flere former for markedsføring for at bakke foreningens medlemmer, der er restauratører, op.

- Jeg tror på, at der kommer pænt med mennesker i Ribe, når restauranterne nu åbner. Og vi vil lave flere markedsføringstiltag for at fortælle om de gode oplevelser, man kan få ved både at shoppe i Ribe og spise en frokost på restauranterne.

- Vi ser naturligvis alle frem til, at vi nærmer os nogenlunde normale tilstande i Ribe. Og jeg glæder mig virkelig over, at det nu også er blevet besluttet at det bliver med indendørs servering


Vi ser naturligvis frem til, at restauranterne nu genåbner og det glæder mig ekstra meget at det bliver med både indendørs og udendørs servering. Der kommer mere liv i byen, og vi kan dermed give vores gæster en mere helstøbt oplevelse, når de handler her i byen.

Peter Lauritzen


- Vi vil i Ribe Handelsstandsforening gøre alt, vi kan, for at hjælpe med at bakke restauranterne op og skabe liv. Det der sker nu er jo det, vi higer efter, siger Peter Lauritzen.

Efter planen slår Café Quedens, Restaurant Kolvig, Den gamle Arrest, Restaurant Pinocchio, Restaurant Kammerslusen, Porsborgs Gastro Bar, Pizza Expressen, Terpager & Co og Mama Mia dørene op til indendørs servering fra onsdag, mens Weis Stue, Restaurant Backhaus, Restaurant Sælhunden og Postgaarden åbner fredag. Vester Vedsted Vingård genåbner deres restaurant på lørdag, mens Hotel Dagmar først genåbner i slutningen af måneden. Også Jacob A åbner først på et senere tidspunkt.

Læs meget mere om genåbningen i næste uges avis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce