Annonce
Ugeavisen Ribe

Endnu en vaskehal på vej i Ribe Nord

Snart åbner vaskehals-kæden Wash World en ny afdeling på adressen Trojels Knæ i Ribe, der bliver virksomhedens vaskehal nr. 53 i Danmark. Foto: Kåre Welinder
Virksomheden Wash World er i fuld gang med at bygge en vaskehal og en tilhørende tankstation på Trojels Knæ i Ribe Nord. Det bliver den sjette vaskehal inden for et meget lille område.
Annonce

Ribe: I løbet af foråret får bilisterne i Ribe endnu et sted, hvor man kan få vasket ens bil. Det sker, når vaskehalskæden Wash World åbner en ny vaskehal på adressen Trojels Knæ ved siden af supermarkederne Rema 1000 og Netto.

Den nye vaskehal bliver hal nummer seks i det nordlige Ribe, da der inden for et lille område på få hundrede meter er vaskehaller hos både OK, Circle K, F24, Leif Jørgensen Automobiler og Wind Automobiler.

Formand for Esbjerg Kommunes Plan & Miljøudvalg, Karen Sandrini, forklarer, at der er udlagt i kommuneplanen, at området kan bruges til en bilvask, og derfor er Wash World altså i gang med at bygge lige nu.

- Det er en ren administrativ beslutning, at de har fået lov til at bygge. Det ligger ikke tæt på boligområder, og selv om der i forvejen er mange vaskehaller, synes jeg, det er fint med en ekstra service til borgerne, siger Karen Sandrini.

Annonce

Også ny OK

Selv om bilister og bilforhandlere nu får en helt nyopført vaskehal fra Wash World, så får de faktisk endnu mere nyt på vaskefronten i løbet af foråret.

Også OK på Ole Rømers Vej ved Burger King bliver nemlig opgraderet.

- Vi skal renovere vores vaskehal. Det begynder vi på i uge tre, og det er ikke fordi, Wash World kommer. Bilvasken har snart stået der i omkring 10 år, så nu skal der en nyt vaskesystem i, siger butikschef Peter Lauritzen fra Kvickly Ribe, der ejer OK-vasken på Ole Rømers Vej.

Også benzintanken Bonus ved siden af F24 har en vaskehal. Den er dog netop lukket, fordi tanken er til salg, og Peter Lauritzen har desuden også hørt rygtet om, at en vaskehal også kan være på vej ved Ribes gamle Rema 1000 på Nørremarksvej.

Denne bygning blev kort før jul solgt til Anders Hansen Automobiler fra Esbjerg, som driver vaskehaller i Esbjerg og Varde. Ejer Anders Hansen ønsker dog ikke at fortælle om planerne for grunden.

Vaskehal og tankstation

Ud over en vaskehal fra Wash World kommer der desuden en tankstation fra virksomheden Oil! på samme adresse.

Esbjerg Kommune modtog en ansøgning om byggetilladelse til projektet 17. december 2019, og tilladelsen blev givet 8. september 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce