Annonce
Ugeavisen Ribe

Esbjerg Kommune hjælper: Kongeåhallen kan få nyt gulv hurtigere end planlagt

Kongeåhallen er ifølge formanden for hallens bestyrelse, Jan Puggaard en ældre dame, der trænger til en gennemgribende renovering og modernisering. Foto: Annett Brun
I første omgang var der afsat penge fra Esbjerg Kommune til, at Kongeåhallen kunne få nyt gulv i 2023, men nu tyder meget på, at det allerede kan lade sig gøre næste år.
Annonce

Gredstedbro: Gulvet i Kongeåhallens hal 1 er så slidt, at det ifølge halinspektør Erik Knudsen efterhånden er forbundet med en vis risiko at benytte hallen og umuligt at skifte pærer i loftet, da gulvet ganske enkelt ikke længere kan bære vægten af en lift.

Derfor sætter man pris på, at Esbjerg Kommune i budgettet for 2021-2024 har afsat 500.000 kroner til det, men udfordringen er imidlertid, at pengene først er afsat i 2023.


Vi frygter, at nogen kommer alvorligt til skade, for gulvet er i en så dårlig forfatning, at vi bliver nød til at skifte det næste år, og det giver os et problem.

Erik Knudsen, halinspektør


- Vi er meget glade for, at Esbjerg Kommune har valgt at støtte os, men vi kan ikke vente indtil 2023. Vi frygter, at nogen kommer alvorligt til skade, for gulvet er i en så dårlig forfatning, at vi bliver nødt til at skifte det næste år, forklarer Erik Knudsen.

Og den ytring har tilsyneladende haft effekt.

Formand for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen (K), har nemlig blevet forelagt sagen for direktør, Arne Nikolajsen, der har besluttet at udarbejde en sagsfremstilling til fremskyndelse af udbetalingen.

- Sagen indstilles til byrådet, der i sidste ende skal godkende den teknikalitet, der gør det muligt, at Kongeåhallen får udbetalt beløbet i 2021 i stedet for 2023, forklarer May-Britt Andrea Andersen, der kan se fornuften i at få skiftet det bedagede gulv.

Det er formand for bestyrelsen i Kongeåhallen Jan Puggaard i sagens natur vældig begejstret for:

- Det er fantastisk. Vi er vældig glade for den nyhed, og håber, at den holder stik. I så fald vil vi sætte arbejdet med at fjerne det gamle gulv i gang i sommerferien, når hallen lukker ned, siger han og tilføjer, at gulvet er nødvendigt, da man har fået flere brugere.

- 2019 har været det bedste år i mange år, fordi flere har lejet hallen, fordi der har været mange nye tiltag og fordi vi har et velfungerende foreningsliv, fastslår Jan Puggaard, der forklarer, at hele øvelsen med at skifte gulvet er en del af en gennemgribende modernisering.

Ifølge May-Britt Andrea Andersen kommer der til at gå et par måneder, før sagen har været igennem maskineriet. Til gengæld er hun positivt stemt og regner ikke med, at det bliver et problem at fremskynde processen.

Flere steder er gulvet så medtaget, at det ifølge hallens bestyrelse ikke bliver ved med at være forsvarligt at bruge hallen til sportsaktiviteter. Foto: Annett Bruhn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Trio Gemini gæster Ribe

Annonce