Annonce
Ugeavisen Ribe

Et døgn med musik og eftertænksomhed i Ribe: Styregruppe håber på endnu en stemningsfuld Stafet for Livet

Lysceremonien er altid et højdepunkt under en Stafet for Livet, og det bliver det også i år i Ribe. Derudover er der musik på scenen og underholdning for børn og voksne, mens der gås eller løbes til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Arkivfoto: Lars Roed
Lørdag og søndag afholdes Stafet for Livet Ribe for femte gang. Håbet er, at folk i Ribe vil kigge ned og eventuelt deltage på et hold. Men man er også velkommen til bare at komme og nyde musikken og underholdningen for både børn og voksne.

Ribe: Efter en forkortet og anderledes Stafet for Livet i 2020 er udgaven i Ribe nu tilbage under normale tilstande. Så når det hele skydes i gang klokken 11 på lørdag den 11. september vil der på ny være et helt særligt fokus på kræft de følgende 24 timer.

De deltagende hold skal som de plejer gå med en stafet i et helt døgn for at markere, at kræft er noget, de kræftramte kæmper med hele døgnet. Det vil komme til at foregå stort set som tidligere år.

- Gennem planlægningen havde vi håbet, at vi ville kunne afvikle en stafet, der mindede så meget som muligt om de normale stafetter. Det er rart, at det bliver en normal stafet efter sidste års anderledes version, siger formand for styregruppen Morten Topholm.

Annonce

Underholdning skal lokke folk til

Årets stafet rummer ud over stafetten og runderne også en del underholdning.

Et af nye tiltag er et sponsorbankoløb, hvor man på den lange rute vil kunne finde bankotal og vinde en præmie, hvis man får fem tal på én række på en købt bankoplade. Det skal sammen med flere andre mindre underholdningspunkter give aktiviteter, der støtter Kræftens Bekæmpelse.

På scenen vil lokale musikere som Flemming Bevensee og Skuldbøl&Møller spille, mens også Benjamin Nybo er med.

Stafet for Livet 2021

Stafet for Livet Ribe foregår igen i år på Vittenbergskolens sportsplads. Alle er velkomne til at kigge ned på pladsen, og hvis man ønsker at gå én eller flere runder til fordel for Kræftens Bekæmpelse, kan det gøres via eksempelvis Det Åbne Hold, hvor tilmeldingsgebyret kan betales på dagen.

Der er en rute på 400 meter på selve sportspladsen samt 2,4 kilometer, der går ind forbi Domkirkepladsen.

Der er underholdning og aktiviteter for børn i børneteltet, mulighed for at lave snobrød, spille minigolf, se på veteranbiler, møde plejehjemsklovne, køre i hestevogn og meget andet.

Blandt muligheder for mad under Stafet for Livet vil Jønnes Madevent sælge burger og pizzaslice, hvor overskuddet går til Stafet for Livet. Derudover er der mulighed for en tapasanretning som ja tak tilbud og meget andet.

Netop de input skal bidrage til en alsidig weekend, mener formand for styregruppen Morten Topholm.

- Både musikken og auktionen er med til at skabe smil på læben. Vi har et program med noget for alle, og jeg håber, at det kan lokke ripenserne ud til pladsen, selv om de ikke er tilmeldt et hold, siger han, mens tovholder for musikken, Allan Hansen, tilføjer:

Jesper Frost Rasmussen holder årets lystale ved Stafet for Livet Ribe. Arkivfoto: René Aunsbjerg Fogh

- Jeg håber, at alle vores optrædende på scenen kan medvirke til en god og rar stemning på pladsen og medvirke til, at Stafet For Livet kan blive en begivenhed i byen, som år efter år vil få folk til at komme på pladsen. Det kan forhåbentlig gøre, at stafetten er noget, man gerne vil deltage i for derved at være med til at gøre opmærksom på sagen og generere et overskud.

Annonce

Stemningsfuld lysceremoni

Et af de faste højdepunkter under Stafet for Livet er lysceremonien - stunden hvor man mindes dem, der er syge af kræft, har overlevet sygdommen eller dem, man har mistet til kræft. Her vil Ribes egen Stafet for livet sang blive spillet, hvor det i år imidlertid er Terkel Michelsen, der synger, mens lystalen kommer fra borgmester Jesper Frost Rasmussen.

- Det er dejligt, at Jesper (Frost Rasmussen, red.) vil holde lystale. Han har holdt taler flere gange før, og vi har hver gang kunnet mærke, at han også har noget på hjerte i forhold til kræft, siger Morten Topholm, der håber, at man igen i år vil kunne etablere den ønskede stafet stemning på pladsen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Mikael vil være Ribes og landbrugets stemme

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Ny selvstændig coach i Ribe: Marianne er sprunget ud på dybt vand

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Mindeord over Sten Børsting

Ugeavisen Bramming

LA-spids: - Vi skal selv tage større ansvar

Ugeavisen Ribe

Hanne har doneret stamceller og reddet liv: - Det er en god gerning ligesom at give blod

Ugeavisen Ribe

Konservativ Ribepolitiker ser flere muligheder for at blive valgt denne gang

Ugeavisen Ribe

Sønderjysk mad på menuen til Folkemødet i Ribe: Topkok står bag maden til fællesspisninger

Ugeavisen Bramming

Musik og debat om Højskolesangbogen

Ugeavisen Ribe

Søsteren hjalp med at kurere Irenes leukæmi: - Hun har reddet mit liv

Ugeavisen Ribe

CS Bilsyn er kommet godt på plads i nye lokaler

Ugeavisen Ribe

Mere inspiration til kunderne i JYSK i Ribe: Ny butikschef har stor ombygning som første opgave

Ugeavisen Ribe

Ribe HK’s ungdomstrænere fik gode ord fra ligatræner

Ugeavisen Ribe

Testcenter flytter til mindre lokaler i seminarieHuset

Ugeavisen Ribe

Roager Sogn inviterer til festival

Ugeavisen Ribe

Jacob og Jakob er udtaget til U21 EM

Ugeavisen Ribe

Vilslev og Jedsted har fået et flot foreningshus

Ugeavisen Ribe

Andelskassen Ribe bakker op om foreningslivet i Øster Vedsted

Ugeavisen Ribe

Roagerildsjæl vil i byrådet igen: Alex vil handle frem for at snakke

Ugeavisen Ribe

Kirsten nyder at tage den gule jakke på i Ribes natteliv: - Jeg føler, jeg gør en forskel om natten

Ugeavisen Ribe

Ribes aktivitetshus er sikret: Kommunalt budgetforlig får drøm til at gå i opfyldelse

Ugeavisen Ribe

KLUMME: ”Dem og os”, en klumme om UFO´er, Hitler, Taleban og Ribe-Esbjerg-forholdet

Ugeavisen Ribe

Dagli'Brugsen bidrager atter til lokale foreninger i Gredstedbro

Ugeavisen Ribe

Med kort varsel: Testcenter lukker ikke alligevel

Annonce