Annonce
Ugeavisen Ribe

Et livsbekræftende fællesskab

Lilli Westergaard Asmussen, 38 år. Arbejder som personlig hjælper og er under uddannelse.
Når musik, sang og mennesker går op i en højere enhed og taler til alle følelser
Annonce

Klumme: Mit job som personlig hjælper rummer mange forskellige arbejdsopgaver, både i hjemmet og når vi skal ud af huset. En af opgaverne er at være chauffør for Kathrine, ledsage og hjælpe hende, der hvor hun skal være.

Hver anden torsdag starter vi hendes ”røde lyn”, som vi ynder at kalde hendes invalidebus. Turen går til den samme destination hver gang, nemlig sydpå. Sydpå er nærmere bestemt Åbenrå. I Åbenrå sker der nemlig noget ganske specielt… Noget unikt…

Åbenrå er jo et vidt begreb, så jeg indsnævrer det lidt. Nærmere bestemt til Frøforsyningen. I et af Frøforsyningens lokaler holder Gospel Family til. Kathrine synger i Gospel Oaks, som er et af de mange kor, foreningen har.

Da jeg i sin tid blev ansat hos Kathrine, fortalte hun, at hun går til korsang og at en af arbejdsopgaverne hos hende ville være at køre hende til det og være der sammen med hende. Hun sagde også, at jeg gerne måtte synge med, hvis jeg havde lyst.

Jeg har aldrig beskæftiget mig med korsang. Jeg kendte godt til ordet gospel, og jeg har på et kursus i mit tidligere arbejde prøvet at synge det. Det var sjovt, og det gav en god energi og glæde. Jeg er ret åbensindet af natur og synes, det er spændende at lære nyt, så jeg tog det som en udfordring og bestemte mig for, at jeg ville være med, når vi skulle til korprøve.

Jeg havde egentlig ikke de store forventninger, for jeg kendte ikke til Gospel Family. Det eneste, jeg tænkte, var, at jeg godt kan lide at synge, så det kunne vel ikke gå helt galt.

Efter den første aften var jeg i den grad blæst bagover…..wauw siger jeg bare….

Annonce

Meget mere end ”halleluja”

Det første, jeg mødte, da jeg trådte ind ad døren sammen med Kathrine, var musik og dæmpet belysning. Derefter kom flere af de andre kormedlemmer hen og sagde ”hej”, og flere gav knus til Kathrine, men også til mig. Normalvis er jeg ikke så meget til nærkontakt med folk, jeg ikke kender, men her føltes det bare rart og naturligt at give en krammer. Vi fandt vores pladser og korlederen sin plads ved keyboardet.

Det tog ikke mere end en lille halv time, så fandt jeg mig selv, stående, klappende og højtsyngende. Det var så fedt, og det føltes bare trygt og befriende at give den gas.

Gospel er en gammel kristen musikgenre med rødder i slavernes religiøse fællessange i USA, og det kan være meget følelsesladet at synge det. Det har jeg nu oplevet på egen krop. Når koret synger ”Amazing Grace”, så bliver jeg rørt hver gang. Jeg synes, den sang har noget storslåethed over sig, og det bliver ikke mindre rørende, når den fantastiske kvindelige solist i Oaks synger for. I slutningen af hver korprøve beder korlederen en kort bøn. Ikke noget højtravende, men mere en tak til Gud og et ønske om, at Han vil være med hver især på vej hjem fra prøven og i livet generelt. Man behøver ikke være troende for at være med i koret, og jeg er ikke troende i den forstand, men jeg synes, det er smukt og dejligt og i den grad et udtryk for næstekærlighed og omsorg fra korlederens side. Derefter tager alle hinanden i hånden og synger en sang om engle.

Annonce

Magien bag døren

Der er en varme og omsorg for hinanden i Gospel Family, som jeg er taknemmelig for at have oplevet. Det er vitterligt et livsbekræftende fællesskab at være en del af.

Bag døren får man en pause fra hverdagens udfordringer. Det er som at gå ind i en anden verden, hvor det er fuld ud tilladt at være sig selv. Jeg har set folk blive kede af det, rørt, trøstet hinanden, grinet sammen og hørt folk fortælle om deres meget personlige oplevelser og følelser.

Der bliver lyttet, rummet og delt ud af medfølelse og forståelse.

Sådan et fællesskab kommer ikke af ingenting. Der skal være nogen, der går forrest, viser vejen og skaber trygheden. Manden bag keyboardet, korlederen, viser i den grad vejen her. Sjældent har jeg oplevet et menneske, der ser ud til at kunne rumme alle, som han kan og gør. Hans rolige personlighed og den tydelige passion for gospel, som lyner i hans øjne, når han spiller og synger, smitter i den grad af på kormedlemmerne.

Selvom Gospel Family er et godt stykke vej fra Ribe, er det bestemt ikke utænkeligt, at jeg vender tilbage som medlem en dag ud i fremtiden. Den familie er dejlig at være en del af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce