Annonce
Ugeavisen Ribe

Et tilbageblik på UGE-Avisens bedste historier i 2021 - juli til december

Anden halvdel af 2021 bød på en række gode historier i UGE-Avisen Ribe.
Året 2021 nærmer sig sin afslutning, og her kan du genopleve og gense de historier, som UGE-Avisens Ribe har valgt at fremhæve fra de seneste seks måneder af året.

Tilbageblik:

JULI

I juli fortalte UGE-Avisen om den unge Kasper Johannsen, der har haft drøntravlt på det seneste. Siden han startede sin virksomhed "Kaspers Kartofler" for fem år siden er han gået fra at sælge omtrent otte ton kartofler fra 600 kvadratmeter jord til op mod 250 ton kartofler fra seks hektar jord i år. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Både de otte seniorer, der arbejder hos Ib Laursen, og Betty Madsen, som stadig er på arbejdsmarkedet som 67-årig, viser, at alderen ikke skal være en hindring for at arbejde. Det skrev UGE-Avisen om i en række artikler i juli. Ib Laursen får eksempelvis stor glæde af, at de gamle mænd på ugentlig basis hjælper til med at tømme lastbiler. Privatfoto

AUGUST

Annonce
Det er ikke  for sent at finde kærligheden, hvis ens dåbsattest er omkring 50 år gammel eller mere. Det kunne Ulla Jessen og Finn Jørgensen bekræfte i denne livsglade artikel om at finde kærligheden i en moden alder, som UGE-Avisen bragte i august. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Det er ikke hver dag Danmarks statsminister kommer forbi vores område, så da Mette Frederiksen sammen med Pia Olsen Dyhr, SF, besøgte Glad Zoo var pressen på pletten. Statsministeren fik et godt indblik i, hvad Glad Zoo kan for borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Foto: René Aunsbjerg Fogh

SEPTEMBER

I september meddelte Rasmus Lynddahl, indehaver af den store Ribevirksomhed, Lynddahl, at man frasolgte en del af virksomheden, ligesom at han selv trådte tilbage fra direktørstolen for at få en anden rolle i virksomheden. Dermed er der nye boller på suppen i den 48 år gamle familievirksomhed. Privatfoto
I årevis har folk i Ribe ønsket at få et såkaldt aktivitetshus for seniorer i Ribe og med årets kommunale budget blev det endelig en realitet. Der er blevet oprettet en forening til formålet, og foreningen har også fået tildelt lokaler i seminarieHuset, så der kan være plads til at dyrke forskellige fritidsinteresser og ikke mindst god samvær. Privatfoto

OKTOBER

Et gennemgående tema og samtaleemne gennem 2021 har været projektet Ribe Aktivitets- og Historiepark. Løbende gennem året har mange lokale virksomheder sponsoreret flotte og store beløb til projektet, og da først Esbjerg Kommune gav mere end tre millioner kroner og fondene efter sommerferien også spædede til, kunne det i oktober konstateres, at projektets økonomi var nået i mål på godt 15 måneder. Derfor kunne borgmester Jesper Frost Rasmussen og initiativtagerne, Vagn Sørensen, Carsten Lund og Peter Laursen tage det første spadestik til parken.
Det er i høj grad blevet italesat, at unge mennesker bør overveje at tage en erhvervsuddannelse, og for at inspirere andre unge til det, blev der i oktober holdt en elev- og lærlingemesse efter idé fra Tanja Jessen. Det bakkede blandt andet Gantech og kommunens erhvervsplaymakere op om, ligesom UGE-Avisen Ribe skrev om andre faguddannede, der deltog i messen. Foto: Bo Maimburg

NOVEMBER

Efteråret stod i kommunalvalgets tegn, og efter krydserne var sat, og stemmerne talt op, blev det klart, at ni byrådsmedlemmer fra Ribeegnen skal beskæftige sig med politik de kommende fire år. Klaus Sandfeld, Mikkel Ammitzbøll og Tina Skov Larsen er nye ansigter i byrådet, mens May-Britt Andrea Andersen, Karen Sandrini, Alex Sørensen, Kurt Bjerrum, Anders Rohr Jørgensen og Jørgen Ahlquist alle får fire år mere i politik. Foto: René Aunsbjerg Fogh
I årevis har Jesper Rohr Jørgensen kæmpet mod forskellige myndigheder for at få lov til at bygge et nyt firmadomicil. Da han ikke fik lov til det på Varde Hovedvej, gik han i stedet i gang på Ole Rømers Vej og i slutningen af november kunne han så fejre, at spærrene var blevet rejst. Foto: René Aunsbjerg Fogh

DECEMBER

Familieklassen har gennem et års tid været en pæn succes på Vadehavsskolen. Blandt andet kunne Karina Ølholm Schack fortælle om en ændret adfærd hos Mikkel, efter hun i en periode har siddet med i klasseværelset og hjulpet Mikkel med lektierne samt oplevet hans udfordringer i skolen på tæt hold. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Lokale iværksættere er noget af det, UGE-Avisen gerne skriver om, og det er Anne Larsen. Ud over at hun har startet virksomheden Familie og Arbejde, fortalte hun også i artiklen, der blev bragt i begyndelsen af denne måned, om hendes eget behov for at komme hjem til Ribe. Privatfoto
Annonce
Ugeavisen Ribe

Piamaja har meget på hjerte: Datter af skammen viser følelser fra 2020

Annonce
Ugeavisen Ribe

Efter flere års fravær: Lokal festdag vender tilbage til havnen i 2022

Annonce
Ugeavisen Ribe

Frivillige har ydet en kompleks indsats gennem to år: Nu vil idrætsforening takke dem med stor fest

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Mindeord over Jørgen Vind Jensen

Ugeavisen Ribe

Dalia skrottede kulhydrater: Nu vejer hun 30 kilo mindre end for 10 måneder siden

Ugeavisen Ribe

Niels Hausgaard har ripenser med på scenen til samtlige 95 shows på ny Danmarksturne

Ugeavisen Ribe

Flaske-Mikkel hyldet og overrasket: Stort bryggeri bliver inspireret og støtter flaskeindsamling

Ugeavisen Ribe

Vild succes får Ribe-virksomhed til at ekspandere: Professionel fodboldspiller skal erobre svenskerne

Ugeavisen Ribe

Lokal bokser klar til professionel debut i ringen: - Enten ødelægger jeg ham ellers stikker jeg af!

Ugeavisen Ribe

Brian har brugt kræfter på at ændre sig selv: - Som barn var jeg nok det, mange ville kalde en møgunge

Ugeavisen Ribe

Esbjergfirmaer støtter Ribes legepark

Annonce