Annonce
Ugeavisen Ribe

Fonde støtter landsby: Vester Vedsted starter TRX træning op

Malene Gundesen er instruktør på de kommende to TRX hold i Vester Vedsted, hvor Pernille Mauritzen skal være med på ét af dem. TRX tilbuddet er sikret via donationer fra to fonde. Foto: René Aunsbjerg Fogh
To fonde har givet mere end 50.000 kroner til Vester Vedsted Landsbyforening. Det betyder, at man starter TRX træning op fra uge 43.
Annonce

Vester Vedsted: Der skal gerne ske lidt mere i Vester Vedsted samt i byens forsamlingshus, der er den samme bygning som den tidligere skole.

Det var hensigten hos Pernille Mauritzens, som er formand for Vester Vedsted Landsbyforening, da hun ansøgte henholdsvis Nordea Fonden og Norlys Fonden om penge til at starte TRX træning. Og begge fonde synes tilsyneladende også, at ideen var god, så foreningen har nu fået 25.800 fra hver fond til formålet.

- Vi mangler noget andet end børnegymnastik og badminton her i huset, og så foreslog Malene (Gundesen, red.) at starte TRX træning op, og efter en meningsmåling i byen virker det som om, at folk gerne vil sådan noget. Ud over udstyr til TRX har vi også fået penge til et nyt godt musikanlæg, siger Pernille Mauritzen, som tilføjer, at der så vidt vides ikke findes et TRX tilbud andre steder i lokalområdet, hvorfor at folk udefra også er velkomne.

Annonce

Træning med egen kropsvægt

Det bliver Malene Gundesen, som er uddannet fysioterapeut, der skal være instruktør på de ind til videre to hold, der begge starter op i uge 43.

- Det gode er, at det er træning med ens egen kropsvægt, ligesom man kan graduere individuelt hvor hård træningen skal være. Vi vil også gerne understrege, at det er noget som alle kan være med til, og derfor starter vi også et hold for 50+, siger Malene Gundesen.

Hvad er TRX træning?

TRX står for Total body Resistance Exercise og er betegnelsen for en træningsform, hvor man udnytter sin egen kropvægt til at træne styrke, smidighed, balance og kondition. Det kan også kaldes slyngetræning, da det gøres via specielle slynger.

Det er ifølge Malene Gundesen en funktionel og skånsom træning, som er et godt alternativ til træning på maskiner i et motionscenter.

- Vi håber, at det bliver en succes, og derudover kunne det være fedt, hvis vi med tiden kunne finde nogle ældre, der også vil stå for et hold på deres niveau, tilføjer hun.

Der er plads til 12 deltagere på hvert af de to hold, og tilmelding skal ske via Vester Vedsted Landsbyforenings hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Trio Gemini gæster Ribe

Annonce