Annonce
Ugeavisen Ribe

Fredagsmusik i Ribe: Hotel Dagmar byder på sommerhyggekoncerter

Allan Jakobsen ser frem til, at der kommer livemusik på Torvet foran Hotel Dagmar hver fredag i juli og august. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Duoen Møller & Skuldbøl står for den første af otte fredagshyggekoncerter på Torvet ved Hotel Dagmar
Annonce

Ribe: De kommende otte fredage bliver der lagt et ekstra lag hygge og stemning på sommeren på Torvet foran Hotel Dagmar. Den står nemlig på livemusik, blandt andet med flere lokale kunstnere.

- Vi har prøvet med musik på Torvet tidligere, men ikke på samme måde som denne gang. Vi vil gerne skabe noget ekstra god stemning og hygge samt byde på en god anledning til at sidde og nyde noget mad eller god vin på Torvet. Det kan livemusik gøre, og jeg håber, at både lokale og turister vil synes om tiltaget, siger hotelchef på Hotel Dagmar, Allan Jakobsen, der tilføjer, at der grundet COVID-19 restriktioner kun er plads til siddende gæster på Torvet.

Han understreger, at han gerne vil bruge lokale musikere, og det er de første optrædende fredag den 3. juli da også. Det er nemlig Søren Møller og Mads Skuldbøls duo, der står for underholdningen fra klokken 19.30.

Møller & Skuldbøl er en duo, som med udgangspunkt i et par guitarer, dobro, mundharpe og mandolin spiller nyere hits og klassikere af blandt andet Bob Dylan, TV2, Kim Larsen, Rasmus Nøhr og mange flere.

Programmet for fredagsmusikken afsløres løbende, og kan ses blandt andet på Hotel Dagmars Facebookside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce