Annonce
Ugeavisen Ribe

Guide til Peters Jul i Ribe: Spækket program med masser af højdepunkter - lige som det plejer

Peters Jul Gruppen Ribe med Claus Pedersen, Anette Nørgaard, Else Nielsen og Ole Lauridsen har fået sammensat et spækket program til den kommende måned. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Selv om coronasmitten er i vækst og flere andre julemarkeder og -aktiviteter aflyses, så går Peters Jul Gruppen ind med et spækket program. Det hele begynder på fredag.

Ribe: Når en stor del af Ribes børn på fredag i kor råber så højt, at Julemanden vækkes og kommer ned fra Hotel Dagmar, så er Peters Jul officielt i gang.

I år er det helt store program lagt til den traditionelle julemåned i Ribe. Peters Jul Gruppen har blandt andet fundet de oprindelige planer fra 2020 frem fra arkivet, da meget af dette blev skrinlagt grundet coronasmitten.

- Det er planerne fra 2020, som vi vil føre ud i livet i år. Programmet ligner i høj grad det, vi normalt har med enkelte små justeringer og tilføjelser, siger Claus Pedersen, der tilføjer, at der blandt andet grundet det decimerede program sidste år er en kolossal opbakning til Peters Jul i år.

Annonce

Eksempelvis har der aldrig før været så stor tilslutning til julehytterne på Torvet, som der er i år.

- Jeg tror, at man har savnet julestemningen fra sidste år, som så gerne vil være med i år. Vi har 19 hytter, og det er to mere end tidligere, fortæller Claus Pedersen.

De fleste programpunkter foregår i weekenderne, men i løbet af hverdagene vil man også kunne opleve Luciaoptog, koncert med Vejen Garden, julekoncert i Domkirken med Julie Berthelsen samt ikke mindst den traditionsrige dans om juletræet lillejuleaften.

Holder øje med coronasmitte

Dog ligger netop coronaen atter derude og truer. Men det ændrer foreløbigt ikke særlig meget ved Peters Jul i Ribe.

- Vi har ingen plan b eller c i forhold til Peters Jul, for vi håber virkelig, at det hele kan afvikles. Men selvfølgelig følger vi med i udviklingen, og vi vil naturligvis også følge alle de covid-regler, der kommer, så der vil eksempelvis være krav om at fremvise coronapas til nogle af de indendørs arrangementer som banko, julemarkedet på rådhuset og Årets Emil, siger Ole Lauridsen, som også er en del af planlægningsgruppen.

Men Claus Pedersen og resten af gruppen har altså et spækket program klar. Her kan man se nogle af højdepunkterne:

1. Den overordnede julestemning

Planerne for Peters Jul i Ribe er lagt, og umiddelbart får den fuld gas fra på fredag. Men planlægningsgruppen holder øje med smitteudviklingen. Arkivfoto: Jacob Schultz

Det er helheden omkring Peters Jul i Ribe, som arrangørgruppen især fremhæver som et højdepunkt.

- Hytterne på Torvet og lyset i gågaden er rigtig stemningsfuldt, siger Ole Lauridsen, der tilføjer, at der i programmet er højdepunkter hver eneste weekend i form af eksempelvis Julemandens vækning, Jul på Det gamle Rådhus, juleoptog, banko og Årets Emil.

2. Julehytterne på Torvet

Julehytter Torvet Ribe

Med 19 hytter på Torvet - og andre steder i byen - vil der være masser af hygge. I hytterne vil der blandt meget andet - alt efter dag - kunne købes æbleskiver, pandekager, brændte mandler, julekugler, suppe og ikke mindst glühwein. 4-5 af hytterne vil være åbne dagligt, mens resten er åbne i weekenderne.

3. Fyld en julepose

Igen i år er en række af byens butikker gået med på, at børn vil kunne købe og fylde en grøn pose med diverse gaver og julegodter.

- Der er kommet mere bevidsthed omkring juleposerne, så dem vil vi slå et ekstra slag for, siger Claus Pedersen.

4. Julespil i gågaden

For flere år siden bidrog Drakomir til Peters Jul med et julespil. Det er mere eller mindre det, der nu vender tilbage, dog i en lidt anden form. Spillet foregår nemlig rundt omkring i gågaden den 4. adventsweeekend som et pop up teater

- Der vil både være de fine og stærekasseungerne, og det hele vil have et snert af gamle dage, siger Ole Lauridsen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Endnu et år med mange solgte boliger: Ejendomsmæglere har haft drøntravlt trods et lavt udbud af huse

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Anne trak stikket ud i København: Nu er hun vendt hjem til Ribe for hjælpe børnefamilier til en bedre hverdag

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Peters Juleløb vender tilbage

Ugeavisen Bramming

Veterantog hyrer marcipanbrød til at trække juletog

Ugeavisen Ribe

Kendt butik i Ribe får ny adresse og bliver meget større

Ugeavisen Ribe

Ribe Aktivitets- og Historiepark: Ønskebørn støtter børnenes legepark med 10.000 kroner

Ugeavisen Ribe

Inger har boet selv ind til for en uge siden: 100 års dag fejret på ny adresse

Ugeavisen Ribe

Trafikale gener på Ringvej over to weekender i december

Ugeavisen Ribe

Ribedreng mistede sin far i en ung alder: Viktor har lært at se livet i et større perspektiv

Ugeavisen Ribe

KLUMME: 40-års dagen nærmer sig. Skal jeg gå i panik eller?

Ugeavisen Ribe

Garde giver fuld gas ved julekoncert i Ribe

Ugeavisen Ribe

Mere plads til flotte naturfotos: Lokal fotograf udvider galleri og får udgivet bog

Ugeavisen Ribe

Mikkel er blevet mindre sur: Otte uger i Familieklassen har gjort stor forskel

Ugeavisen Ribe

Mor eller far er med i skole: Familieklasse hjælper på børns mistrivsel

Ugeavisen Ribe

Senhjerneskadede er frustrerede over kummerlige forhold: Træningen bliver ødelagt af dårlige rammer og larm fra maskiner

Ugeavisen Ribe

Kandis gennemføres:  Ribe Fritidscenter aflyser ikke julefrokosten med Kandis

Ugeavisen Ribe

Efter 24 år i lokalpolitik: Jørgen Ahlquist får sin første formandspost

Ugeavisen Ribe

Corona sætter en stopper for skålen i juleøl: Årets Emil er aflyst

Ugeavisen Ribe

Kvickly i Ribe giver 75.000 kroner til legeparken

Ugeavisen Ribe

Ta' et julehjerte og køb en gave: Ønsketræ skal igen sikre julegave til institutionsbørn

Ugeavisen Ribe

87 år og frivillig ved håndboldkampe: Madsen giver en hånd med ved Ribe-Esbjergs kampe

Ugeavisen Ribe

Se billederne: Danmarks hyggeligste juleby vækkede den hæse mand med skægget

Ugeavisen Ribe

Elever vandt landsdækkende konkurrence om CO2-neutral energikilde: Kunne være fedt, hvis der var nogle forskere, der ville kigge på vores forslag

Annonce