Annonce
Ugeavisen Ribe

Håndboldpigen fra Ribe HK elsker sin sport, og hun vil vinde

Matilde Skov Jensen er en af profilerne på 3. divisionsholdet, der er et samarbejde mellem Ribe HK og Skovlund-Ansager.
Når Ribe HK og Skovlund-Ansagers fælles 3. divisionshold spiller kampe, er det med den 20-årige Matilde Skov Johansen på højre fløj. Hun har en rigtig vindermentalitet, og det er en stor kvalitet for holdet.

Ribe: En af profilerne på det 3. divisionshold, der er skabt via et samarbejde mellem Ribe HK og Skovlund-Ansager, er den 20-årige højrefløj, Matilde Skov Johansen.

Hun har i øjeblikket sabbatår, og hun arbejder rigtig meget, men der er fortsat tid til, at håndbolden bliver prioriteret i forreste række.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at man altid har en fordel, når man er venstrehåndet som mig, for dem er der jo ikke så mange af. Så jeg har altid haft en god fast plads på højre fløj, og så tror jeg også, at det har været en fordel for mig, at jeg har en vindermentalitet. Jeg vil vinde for enhver pris, og selvom jeg er blevet bedre til at styre det, kan jeg godt blive vred og ked af det, når vi taber, siger Matilde Skov Johansen.

Annonce

Håndbold på efterskole

Hun valgte at tage 10. klasse på Vojens Efterskole, og det var også for at få spillet så meget håndbold som muligt.

- Da jeg kom tilbage til Ribe HK, fik jeg den samme træner, som jeg havde haft på efterskolen, og så føltes det jo bare naturligt at fortsætte. Mange af dem, jeg spillede håndbold med i Ribe, var med i Vojens, og så var det jo let at bevare det sociale.

Matilde har altid været vild med at spille håndbold, og hun er vild med hjemmebanen i Ribe Fritidscenter. Foto: Bo Maimburg

- Jeg kan godt lide træningen, men det er klart, at kampene er det fedeste, og det er der, hvor det hele jo går op i en højere enhed. Men fællesskabet, at vi kæmper sammen om at vinde, og at vi alle gør en indsats, har jeg altid været vild med.

- Jeg rykkede op som senior sidste år, og vi vandt rigtig mange kampe, og det gjorde det jo let at blive en del af fællesskabet. For det er jo bare sjovere at komme til træning efter en god sejr, og en god præstation.

Annonce

Ekstra pres på fælleshold

Der har hele tiden været flere spillere fra Ribe HK med i holdfællesskabet, og det har for hende været rigtig vigtig at bevare det gode sociale samvær med Ribespillerne.

- Det har været rigtig spændende at blive en del af noget helt nyt, som skete efter at jeg begyndte at spille 3. division. Jeg synes, at vi har skabt et rigtig godt hold, men det er også vigtigt, at jeg ikke er den eneste Ribespiller på holdet. Jeg kunne godt mærke, at der var lidt ekstra pres på, da jeg skulle spille på det sammensatte hold, men jeg tror også bare, at det fik mig til at yde noget ekstra. Jeg kan også tydelig mærke, at spillerne fra Skovlund-Ansager virkelig kan noget, så jeg er kommet i godt selskab.

- Da jeg var yngre, ville jeg gerne blive så god en håndboldspiller som muligt, men jeg tror at min karriere toppede, da jeg var på kredsholdet. Det var i hvert fald stort.

Hun ser frem til en forhåbentlig succesrig sæson, der i sidste ende godt må kaste en oprykning til 2. division af sig.

- Vores 3. divisions hold er i pulje med Aarhus og Holstebro, så der er lange ture i vente. Men de er også i pulje med Hviding, så det bliver rigtig spændende med et godt lokalopgør.

Annonce

Vil arbejde med mennesker

Når hun har fri, er Matilde meget aktiv sammen med vennerne, og det er der en særlig grund til.

- Jeg arbejder jo en masse i øjeblikket, men når jeg har fri er jeg meget social, og jeg har et stort behov for at være sammen med vennerne. Jeg er ikke så god til bare at være selv, så jeg finder altdi på noget, som jeg kan lave sammen med andre. Der skal ske noget i mit liv, så jeg laver noget hele tiden, og jeg har vist krudt i røven.

Der er stadig ikke taget nogen beslutninger om, hvad hun skal uddanne sig til, når hun er færdig med sabbatårene.

Kort om Matilde

Matilde Skov Johansen er 20 år og en af Ribespillerne på 3. divisionsholdet, der er et samarbejde mellem Skovlund/Ansager og Ribe HK. Hun har spillet håndbold siden hun var 7 år gammel.

Matilde er født og opvokset her i Ribe. Hun blev STX student i sommer og har for tiden et sabbatår, hvor hun arbejder i asylbørnehaven i Egebæk/Hviding, hos Min Købmand i Tange og som afløser på Ribelund.

- Jeg ved helt sikkert, at jeg vil arbejde med mennesker, men hvad vej jeg skal gå, har jeg ikke besluttet mig for. Jeg arbejder allerede nu med mennesker på Ribelund og i asylbørnehaven, og det er jeg ret vild med. Jeg har en drøm om, at jeg nok skal uddanne mig i Aarhus, så jeg går selvfølgelig og tænker meget på, hvad vej jeg skal gå.

Annonce

De korte svar

Giv mig tre ord der beskriver dig selv?

-Sjov, betænksom og flittig.

Hvad er din største last?

- Jeg er lidt dårlig til at holde styr på aftaler og tidspunkter.

Hvad er du god til?

- Jeg er virkelig god til at stå på hovedet.

Hvad kan du bedst lide ved at bo i Ribe?

- Vennerne og det helt særlige fællesskab, der er her i byen.

Hvad vil du bruge pengene til, hvis du vandt en million kroner?

- Jeg ville ud at rejse og jeg har altid gerne villet til Maldiverne, for det ser jo helt fantastisk ud.

Hvorfor begyndte du at spille håndbold?

- Det har altid være en del af vores familie, og min mor har spillet spillet på Ribe HK’s 1. divisionshold, så det var bare naturligt.

Hvis vi to vi skal bruge resten af eftermiddag sammen hvad skal vi så lave?

- Vi skal se Ribe-Esbjerg HH spille. Det er jo det holdm der hører til her i hallen. Bagefter tror jeg, at vi skal ud at spise sushi.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribe og Esbjerg Kommune: Byrådets erfarne socialdemokrat er klar til syvende periode

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Det har vi lært efter corona: Rikke har fået grønne fingre

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Ribes tidligere borgmester fylder 80 år: Elsted blev borgmester og kom tæt Schlüter

Ugeavisen Ribe

Grafiker og designer støtter Ribe Historie & Aktivitetspark

Ugeavisen Ribe

KLUMME: Når man glemmer at glæde sig

Ugeavisen Ribe

Farlig passage af hovedvej får længe ønsket lyskryds til 8 mio. kroner

Ugeavisen Ribe

Lene er mere end Ribes kulturnat: Går 10.000 skridt dagligt og spiller renæssancemusik

Ugeavisen Ribe

Stand-up topnavne i Ribehallen

Ugeavisen Ribe

Ny radikal kandidat i Ribe: Bedre dagtilbud er mit overskyggende fokusområde

Ugeavisen Ribe

Søs Egelind besøgte Ribe i ny programrække

Ugeavisen Ribe

STOR GUIDE TIL RIBES KULTURNAT:  Skattejagt, streetfoodmarked, trækfærge, kunstworkshop og meget andet

Ugeavisen Ribe

Støtte til Ribe Aktivitets- og Historiepark: Elektrikere bidrager til legepladsprojekt

Ugeavisen Ribe

Podcast, dans og skrevne ord: Elever digtede videre på kendt forfatters novelle

Ugeavisen Ribe

Det har vi lært efter corona: Familien Skondin sætter pris på nærværet

Ugeavisen Ribe

Tæt på realisering af legepark i Ribe: Der er nu indsamlet 10 millioner kroner

Ugeavisen Bramming

Troværdighed er Olfert Krogs adelsmærke

Ugeavisen Ribe

Ingen opbakning til turistbureau: Ribe Handels formand skyder med skarpt mod kommunen

Ugeavisen Ribe

Line giver kunderne hos Ønskebørn i Ribe en stor aften

Ugeavisen Ribe

Byrådspolitikere efter forglemmelse: Esbjerg Kommunes forvaltning bør lære af deres fejl

Ugeavisen Ribe

Tysk krimi fra Ribe vises på tv

Ugeavisen Ribe

Topaktuelle Kandis atter klar til Ribes største julefrokost

Ugeavisen Ribe

Hans er en sand krejler: Købte engang en pølsevogn og et læs hvidkål på Den Blå Avis

Ugeavisen Ribe

Profil Optik tilbyder gratis sportsbriller til børn

Annonce