Annonce
Ugeavisen Ribe

Har ventet 27 måneder på at få solgt hus i Øster Vedsted: - Det var en kæmpe lettelse

Det var med stor glæde, at Jenny Beck omsider - med hjælp fra ejendomsmægler Jesper Lind Johansen - fredag kunne sætte et solgt skilt i jorden foran huset i Øster Vedsted. Foto: René Aunsbjerg Fogh
27 måneder efter Jenny Becks hus i Øster Vedsted kom i kartoteket hos home Ribe er det nu blevet solgt. Ventetiden har været hård for hende.
Annonce

Øster Vedsted: Et hus, der er til salg for tiden, har potentielt mange købere, men det er ikke ensbetydende med, at huset kan sælges på rekordtid.

Det har 74-årige Jenny Beck måtte erfare. Mere end to års ventetid er nemlig nu slut for 74-årige Jenny Beck. 27 måneder med håb, skuffelser, forventninger til, at nye købere ville skrive under på slutsedlen for hendes hus på Toften i Øster Vedsted.

Huset kom til salg i august 2018 som en skuffesag, og siden januar 2019 var det været annonceret som bolig til salg hos home Ribe. Og forleden uge kom så telefonopkaldet med den gode nyhed, at nu havde nogen skrevet under.

- Jeg jublede, da jeg fik det at vide. Og straks efter tog jeg over i banken til min bankrådgiver, som også jublede, da jeg fortalte det, fortæller Jenny Beck og tilføjer, at huset faktisk endte med at blive solgt til et par, som allerede fra start havde vist interesse.


Jeg havde slet ikke troet, det ville have taget så længe at få solgt mit hus. Igen og igen tænkte jeg, at nu måtte det blive min tur, så jeg var skiftevis håbefuld og skuffet. Hver gang andre huse blev solgt mistede jeg noget af modet, men heldigvis er det så lykkedes nu.

Jenny Beck


- For halvandet år siden indgik vi en betinget købsaftale, men da en køber af deres hus sprang fra, så kunne de ikke købe mit hus, siger hun.

Lang ventetid

Jenny Beck, der blev enke for syv år siden, indså for et par år siden, at huset på Toften var blevet for stort til hende. Derfor blev hun interesseret i de nye typehuse på Nipsvej i Ribe, da de med carport og lille have var lige det, Jenny søgte. Hun flyttede derfor ind i de huse for et års tid siden, og har siden ventet på at få solgt huset i Øster Vedsted.

Efter så lang ventetid på at få solgt sit hus er tidspunktet for vemod forpasset for Jenny Beck. Nu kan hun i stedet koncentrere sig fuldt ud om sit nye hus i Ribe. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Det har virkelig været frygteligt at vente så længe. Jeg var virkelig glad for at flytte, men det lagde et pres, at jeg ikke kunne komme af med det andet hus. Det har også været hårdt at skulle holde to boliger, fortæller Jenny Beck, der tilføjer, at hun slet ikke har overvejet at skifte ejendomsmægler, da home Ribe har været gode til at skrue på forskellige knapper og forsøgt meget for at få solgt huset, som hun faktisk sammen med sin mand fik bygget i 1968.

Håbefuld og skuffet på skift

Løbende hen over både det sidste halvandet år og specielt det sidste halve års tid har Jenny Beck kunne se igen og igen, at solgt-skilte blev sat op foran huse i Øster Vedsted, der ligner hendes, og det har påvirket hende meget.

- Jeg havde slet ikke troet, det ville have taget så længe at få solgt mit hus. Igen og igen tænkte jeg, at nu måtte det blive min tur, så jeg var skiftevis håbefuld og skuffet. Hver gang andre huse blev solgt mistede jeg noget af modet, men heldigvis er det så lykkedes nu, og det er jeg bare så lykkelig for, siger hun.

- Det er en kæmpe lettelse. Det var bare en dejlig dag, da det endelig lykkedes, slutter hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce