Annonce
Ugeavisen Ribe

Hviding/Ribes fodbolddamer vil bide sig fast i Jyllandsserien

Frede Conradsen vil som ny træner for Hviding-Ribes fodbolddamer gerne have, at humøret holdes højt til træning. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Det er et ungt hold i Hviding/Ribe, der skal konkurrere med syv andre hold i damernes Jyllandsserie i fodbold.
Annonce

Hviding/Ribe: I efteråret klarede Hviding/Ribes dameseniorhold sig ganske pænt i serie 1, men oprykningen til Jyllandsserien glippede i sidste øjeblik.

Dog er det alligevel Jyllandsserien, som holdet skal kæmpe i, når den forestående sæson begynder i den kommende weekend.

- Vi er blevet rykket op grundet vores resultater i efteråret, fordi der er sket en del rokeringer i de forskellige rækker. Målet er, at vi skal bide os fast i Jyllandsserien, siger holdets træner Frede Conradsen.

Han overtog egentlig allerede holdet i foråret, hvor man som de eneste gældende kampe spillede to pokalkampe - heriblandt én mod Vardes ligahold, der endte med et 7-2-nederlag.

- Den kamp viste os, at vi trods det store nederlag faktisk godt kunne være med mod de bedste hold. Damerne er sultne og motiverede forud for sæsonen nu, og vores træninger har været præget af godt humør, fortæller Frede Conradsen.

Annonce

Et ungt hold

Hviding/Ribes damehold er præget af en del unge spillere, blandt andet fra den u16-årgang i efteråret sidste år, som i nogle år har været blandt de bedste hold i Danmark.

- Fødekæden til seniorholdet ser rigtig god ud, og jeg mener, at vi har et rigtig godt hold. Oppe foran håber jeg, at Stine Knudsen fortsat kan score lige så mange mål, som hun gjorde i serie 1, og vi har også en stærk midtbane, siger Frede Conradsen, der regner med at holdets spilstil skal være mere boldbesiddende end med lange bolde.

- Opskriften på succes på holdet er, at vi kan holde fast i det gode humør på holdet også selv om vi møder modgang. For vi kommer til at møde nogle gode hold i den her række, siger træneren.


Fødekæden til seniorholdet ser rigtig god ud, og jeg mener, at vi har et rigtig godt hold.

Frede Conradsen, træner Hviding/Ribe damer


Første kamp for damerne er hjemme mod AaBK/Løjt/Rødekro på

lørdag den 8. august klokken 15.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce