Annonce
Ugeavisen Ribe

Hvidingborger frygter det værste: - En ulykke kan ske når som helst

En borger i Hviding er forundret og bekymret over trafikforholdene langs hovedvejen. Det handler om fart, og at lastbiler parkerer ind over fortov og cykelsti, når de skal læsse varer af ved Dagli'Brugsen. Privatfoto
Bilerne kører stærkt på Ribevej gennem Hviding. Det sammen med lastbiler, der parkerer ind over fortovet ved Dagli'Brugsen får Nanna Keldorff Boysen til at råbe vagt i gevær. Hun frygter, at det går galt på et eller andet tidspunkt.

Hviding: En lang lige vej - godt nok med flere helleanlæg - frister tilsyneladende mange bilister til at holde en høj fart gennem Hviding, selv om man kører inden for byskilte.

Det oplever Nanna Keldorff Boysen, der bor på Ribevej 54, meget jævnligt, og det gør hende bekymret.

- Hastigheden og problemerne har gennem flere år været tiltagende. Når der er fartkontrol, kan man tydeligt mærke, at folk er opmærksomme, men så snart den ikke er der, kører man igen for stærkt. Vi har to børn, der færdes nær vejen, og mange andre børn blandt andet fra asylcentret færdes her også, så jeg frygter, at der kan ske en ulykke når som helst. Det virker ikke til, at bilisterne tænker over, at der kan komme børn fra begge sider af vejen, siger Nanna Keldorff Boysen.

Annonce

Hun har gentagende gange henvendt sig til Færdselspolitiet, som så også har haft fartkontroller på strækningen, men uden at det tilsyneladende har den store effekt i det lange løb.

Lastbiler på cykelsti

Fart er ikke den eneste trafikale sikkerhedsudfordringer, som Nanna Keldorff Boysen jævnligt observerer i Hviding. Ved Dagli'Brugsen ser hun jævnligt, at de lastbiler, som skal læsse varer af til forretningen holder og spærrer en del af cykelsti og fortov, så bløde trafikanter kan være nødsaget til at gå ud på vejbanen.

- Det er imod paragraf 28, og jeg har både påtalt det over for købmanden, som ikke rigtig vil tage ansvar, for chaufførerne, COOP og politiet. COOP gav mig et lidt flabet svar på mail om, at aflæsning af varer i dette tilfælde bliver nødt til at foregår ved vejen eller ind over cykelstien, og af sikkerhedshensyn kører chaufførerne så ind over cykelstien, men det kan jo betyde, at små cyklister, der ikke er opmærksomme, kan køre direkte ind i dem, siger hun.

Annonce

Opmærksom på situationen

Nanna Keldorff Boysen har selv haft fat i politiet op til flere gange angående både hastighed og lastbiler med håbet om, at de vil være mere opmærksom på situationen. Så sent som tirsdag aften i sidste uge var politiet til stede og kunne konstatere, at der måske var noget om sagen. På en aften blev der noteret 28 sager med for høj fart gennem byen, hvoraf én kørte hele 91 km/t. Også tidligere på året har Syd- og Sønderjyllands Politi været ude med en ATK-vogn nogle gange.

- Vi er opmærksomme på situationen i Hviding. Da vi var i til stede med en ATK-vogn i to omgange i januar og februar noterede vi i alt tre hastighedssager på otte timer, og derudover har vores færdselsbetjente også foretaget fartmålinger på strækningen i januar, hvor vi noterede i alt fem sager, heraf en ubetinget frakendelse, fortæller Mads Dollerup-Scheibel, der er kommunikationsassistent hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det sker jævnligt, at lastbiler, som skal læsse varer af hos Dagli'Brugsen, skaber potentielt farlige situationer ved eksempelvis at parkere på cykelstien. Privatfoto

Samtidig har Vejdirektoratet målt fart på strækningen i 30 dage i træk i foråret, og her var gennemsnitshastighed på 53,5 km/t.

- Tallet indikerer, at der heldigvis ikke er et generelt problem med bilister, der har svært ved at lette foden fra speederen. Men omvendt er vi bevidste om, at der kan være problemer på strækningen. Og derfor vil vi naturligvis også være til stede i Hviding fremadrettet ud fra vores samlede prioritering, siger Mads Dollerup-Scheibel, der også fortæller, at lokalpolitiet i Ribe har håndteret sager med lastbilerne.

- Disse sager er løst i mindelighed i forhold til, at lastbilerne naturligvis ikke må skabe farlige situationer, men omvendt skal de også have en mulighed for at kunne læse deres varer af, forklarer han.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Kommunen inviterer til borgermøde om stor sektorplan

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Kulturnatten i Ribe bliver gratis for alle

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Smuk 1300-talskande udstilles på Museet Ribes Vikinger

Ugeavisen Ribe

Ribekunstner er klar efter pause: John Olesen er genopstået med nyt galleri

Ugeavisen Ribe

Ribes erfarne brandmand: - Når jeg har fri, er jeg jo bare Kjeld!

Ugeavisen Ribe

Endnu et centralt butikslokale er lejet ud: Vicky flytter ind med ny klinik

Ugeavisen Ribe

Red Barnet efterlyser familier til deres oplevelsesklub

Ugeavisen Ribe

Mikael vil være Ribes og landbrugets stemme

Ugeavisen Ribe

Ny selvstændig coach i Ribe: Marianne er sprunget ud på dybt vand

Ugeavisen Ribe

Mindeord over Sten Børsting

Ugeavisen Bramming

LA-spids: - Vi skal selv tage større ansvar

Ugeavisen Ribe

Hanne har doneret stamceller og reddet liv: - Det er en god gerning ligesom at give blod

Ugeavisen Ribe

Konservativ Ribepolitiker ser flere muligheder for at blive valgt denne gang

Ugeavisen Ribe

Sønderjysk mad på menuen til Folkemødet i Ribe: Topkok står bag maden til fællesspisninger

Ugeavisen Bramming

Musik og debat om Højskolesangbogen

Ugeavisen Ribe

Søsteren hjalp med at kurere Irenes leukæmi: - Hun har reddet mit liv

Ugeavisen Ribe

CS Bilsyn er kommet godt på plads i nye lokaler

Ugeavisen Ribe

Mere inspiration til kunderne i JYSK i Ribe: Ny butikschef har stor ombygning som første opgave

Ugeavisen Ribe

Ribe HK’s ungdomstrænere fik gode ord fra ligatræner

Ugeavisen Ribe

Testcenter flytter til mindre lokaler i seminarieHuset

Ugeavisen Ribe

Roager Sogn inviterer til festival

Ugeavisen Ribe

Jacob og Jakob er udtaget til U21 EM

Ugeavisen Ribe

Vilslev og Jedsted har fået et flot foreningshus

Annonce