Annonce
Ugeavisen Ribe

Hyldest til Stan Getz på Termansens

Stan Gets Tribute gæster Termansens, hvor Martin Schack også vil spille med på sit flygel. Privatfoto.
Annonce

Ribe: Alt- og sopran-saxofonist Christina von Bülow, der i 1990 var elev hos jazz-stjernen Stan Getz i hans hjem i Californien, hylder sammen med Claus Waidtløw og band den gamle mester til en koncert på Termansens fredag 27. september klokken 20.00.

Von Bülow og Waidtløw er to af Danmarks mest anerkendte saxofonister. De har kendt hinanden i mere end 30 år, men optræder ikke ofte sammen. Det råder de bod på her, hvor de med et nyt orkester hylder en af deres fælles helte, den amerikanske tenorsaxofonist Stan Getz. De vil fortolke titler fra bossanova albummet ”Getz/Gilberto”, men koncerten byder også på klassikere fra andre legendariske udgivelser med Getz.

Til at bakke sig op har de samlet en all star rytmegruppe.

Line up: Christina von Bülow – altsaxofon, Claus Waidtløw – tenorsaxofon, Martin Schack- flygel, Kasper Tagel – bas og Janus Templeton – trommer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce