Annonce
Ugeavisen Ribe

I smittefare: Erik er draget i "husarrest"

Erik Christensen er en af dem, der er i farezonen for at blive alvorligt syg, hvis han rammes af corona, så han er nærmest i en slags husarrest. Derfor bruges noget af tiden på at læse bøger på terrassen. Privatfoto
Erik Christensen er ramt af KOL, og han bliver derfor hjemme og passer på sig selv.
Annonce

Ribe: Erik Christensen, der igennem det meste af en menneskealder har drevet den lokale fotobutik, Lasbo Foto, Photocare, er en af dem, der er i farezonen, hvis han skulle blive ramt af coronavirussen.

Han er hårdt ramt af nedsat lungefunktion, da han har KOL, og han er derfor ikke at finde i fotobutikken i øjeblikket.

- Det er jo en forfærdelig situation, at jeg jo desværre er nødt til at holde mig hjemme. Jeg bliver rastløs, og jeg nyder det virkelig ikke, for det er jo nærmest en slags husarrest. Jeg har jo heldigvis min have, jeg kan gå ud i. Jeg har en enkelt gang været ude at handle i et byggemarked, men jeg gik i en stor bue udenom de mennesker, jeg mødte der, siger Erik Christensen.

Lige før Danmark blev lukket ned, skulle butikken have afviklet fotokonkurrencen ”Ribes smukkeste baby”, men den aktivitet måtte Erik lukke ned.

- Jeg var bare ikke tryg ved at få butikken fyldt med børn og deres forældre.

Annonce

Døtrene er bekymrede

Begge Eriks døtre, Berit og Rosa, er uddannet sygeplejersker, og de er begge nervøse for deres fars helbred.

- Mine døtre ringer hele tiden for at høre til mit helbred, og det er jo klart, at det gør indtryk, for de ved jo, hvad de snakker om som sygeplejersker. Rosa ringede til mig, og hun bad mig om, at jeg skulle passe på, for jeg ville være i en risiko for at dø, hvis jeg får corona, og det er klart, at det gør indtryk, når de er bekymrede. Men jeg er sikker på, at dem, der dør af det i Italien, har helt andre udfordringer end mig.

- Men det er jo fatalt, hvis jeg får corona, for så skal jeg jo sikkert indlægges, og jeg er jo ikke så god til at være på sygehus, siger Erik Christensen med største alvor i stemmen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce