Annonce
Ugeavisen Ribe

Ingen coronakrise på Skibbroen: Flere sælgere til Torvedag i Ribe

Der har især været trængsel med flere stande til de ugentlige torvedage på Skibbroen. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Coronavirussen har haft en positiv effekt på Torvedagene i Ribe, hvor flere kræmmere nu sælger deres ting hver onsdag
Annonce

Ribe: Standene strækker sig denne sommer længere ned ad Skibbroen i Ribe, når de ugentlige Torvedage løber af stabelen.

Kurt Jakobsen, der er ansvarlig for Torvedagene, fortæller nemlig, at flere kræmmere har ønsket at komme til Ribe denne sommer for at sælge deres ting.

- Der er flere stande end tidligere år, og vi har i hvert fald fået fire-seks nye ind. I sidste uge havde vi 30 stande, siger han.

Mikkel Nielsen er én af de nye folk på Torvedag i Ribe denne sommer. Han har oplevet det meget positivt. Foto: René Aunsbjerg Fogh

Det er ikke kun kræmmervarer, der fylder på bordene. Det gør spritflasker og skilte med "hold afstand" også, og Kurt Jakobsen fortæller, at folk i de fleste tilfælde har været gode til at overholde coronarestriktionerne.

Der har denne sommer været flere stande at handle i ved de ugentlige torvedage på Skibbroen. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Vi har indimellem set propper midt på Skibbroen, når folk stopper op for at snakke, og det ser vi gerne, at man undlader. Ud over det er det gået ret glat, og bortset fra at vi kom senere i gang i år, har sæsonen ind til videre været en succes, siger Kurt Jakobsen.

Annonce

Viser gin hass flaget

En af de erfarne kræmmere, Lena Mortensen fra Kolding, der sælger hatte, fortæller, at hun har oplevet et pænt antal besøgende taget forholdene i betragtning. Derudover er det forskelligt, hvor godt de enkelte kræmmere har solgt i år. En af dem, som både er ny på Torvedag og som har haft et godt salg, er Mikkel Nielsen fra Odense, der lokker med smagsprøver på gin hass og sælger forskellige produkter fra det fynske firma dannet af Kim Gin Hass.

- Vi er på Torvedagene, fordi vi har været udelukket fra andre steder grundet coronavirussen, og det har bestemt været en positiv oplevelse. Det er godt for os at komme rundt og vise flaget, siger Mikkel Nielsen.

Standen, hvor der blandt andet sælges gin har været et nyt trækplaster på Torvedagene på Skibbroen. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce