Annonce
Ugeavisen Ribe

Jagten er gået ind på pengene til Ribes store legeplads

Danmarks største legeplads er på vej i Ribe, og den får et tydeligt præg af Danmarks ældste by. Illustration: Uno-Uniqa Group
Nu skal finansieringen af legepladsen ved Ribe Fritidscenter på plads, og en arbejdsgruppe er trukket i arbejdstøjet.
Annonce

Ribe: En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra turisme, erhverv og fritidscenteret er sammen med den nystiftede støtteforening nu gået i gang med at skaffe finansieringen til det store legepladsprojekt ved Ribe Fritidscenter.

Den første million kroner er allerede hjemme, da Peter Laursen er gået ind som hovedsponsor, men nu skal der arbejdes med fonde og sponsorer fra erhvervslivet, ligesom der skal laves en husstandsindsamling.


Vi ved, at det tager omkring tre måneder at bygge legepladsen, så det kunne jo være rigtig godt, hvis vi hurtigt finder pengene, så pladsen er klar i sommeren 2021. Jeg føler, at vi har så godt et projekt, at vi nok skal få finansieringen på plads.

Peter Laursen


- Vi har styr på projektet. Vi ved, hvad legepladsen kommer til at koste, og vi ved hvordan den skal se ud, så vi mangler kun at få styr på finansieringen. Vi kan jo glæde os over, at der kom et positivt signal fra byrådet efter budgetforliget, så vi ved, at de også er klar på at støtte projektet. Vi har sat nogle lokale folk i gang med at søge fonde, og det er erfarne folk, der har forstand på opgaven, så vi har store forventninger til, hvad de kommer frem med, siger Carsten Lund og fortsætter:

Peter Laursen og Carsten Lund håber, at finansieringen af legepladsen ved Ribe Fritidscenter kommer på plads hurtig. Foto: Bo Maimburg

- Der søges lokale og regionale fonde, der skal søges puljer og sponsorater ved lokale virksomheder, og så vil venneforeningen lave en husstandsindsamling og nogle særlige arrangementer for at skaffe penge.

Peter Laursen er også spændt på projektet, som hvis alt går vel kan stå færdigt til sommer.

- Vi ved, at det tager omkring tre måneder at bygge legepladsen, så det kunne jo være rigtig godt, hvis vi hurtigt finder pengene, så pladsen er klar i sommeren 2021. Jeg føler, at vi har så godt et projekt, at vi nok skal få finansieringen på plads. Vi får en legeplads med noget, der er størst og længst og noget, der vil give genlyd langt ud over kommunegrænsen, siger Peter Laursen.

Annonce

Skræddersyet til Ribe

De er begge glade for, at det firma, der har fået opgaven, har lavet et projekt som er 100 procent skræddersyet til Ribe. Det betyder, at man vil finde hints til galgebakken, heksemuseet, Stormflodssøjlen, Riberhus Slot, Vadehavet og vikinger på legepladsen.

- Det er en helt særlig legeplads, der er på vej, og der er tænkt masser af leg og læring ind i projektet, og det hele laves pædagogisk korrekt. Jeg tror og håber på, at der er stor lokal opbakning, for det betyder rigtig meget for fondene, at de kan se, at der en lokal opbakning, siger Carsten Lund, der tilføjer, at man snart vil kunne følge med i indsamlingen.

- Ribe Fritidscenter køber en elektronisk infotavle, som vi sætter op ude ved vejen, så folk kan følge med i, hvordan det går med indsamlingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Løver efterlyses i Ribe

Annonce