Annonce
Ugeavisen Ribe

Jedstedpige vil sælge tøj på plejehjem

Louise Schmidt Sørensen har to biler, der kører ud for at sælge tøj til beboere på plejecentre og bosteder. Privatfoto
Louise Schmidt Sørensen har startet firmaet Tøj-Expressen, der skal ramme bosteder og plejehjem, og hun har allerede tre ansatte.
Annonce

Jedsted: Hun startede officielt virksomheden den 1. marts, og nu har 35-årige Louise Schmidt Sørensen fra Jedsted allerede tre ansatte i Tøj-Expressen. Intentionen med virksomheden er, at en lang række plejecentre og bosteder i både Region Syddanmark og Region Midtjylland skal have besøg af varebiler, der er fyldt med tøj.

- Målgruppen er beboere på bosteder og plejehjem. Jeg fandt via min søster ud af, at plejehjemspersonale bruger mange ressourcer på at tage beboere med ud på tøjindkøb, så der er bestemt et behov for min virksomhed, forklarer Louise Schmidt Sørensen, der ejede Dansk Outlet i Ribe fra 2014 til 2016.

Allerede nu kan Louise se, at ideen med at besøge plejecentrene er den rigtige. Hun har nemlig allerede kalenderen fuldt booket i april og maj. Blandt andet kommer hun forbi Margrethegården og Udviklingscenter Ribe i slutningen af denne måned.

- Vi har selv ringet ud til plejecentrene og foreslået, at vi kommer på besøg, og det er blevet taget rigtig positivt imod, siger Louise Schmidt Sørensen, der drømmer om, at Tøj-Expressen bliver landsdækkende.

Udvalget af tøj er stort, og priserne er lave, når Louise sælger tøj til beboere på plejecentre og bosteder. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce

Tøj med stræk og elastik

Hun mener, at det er sortimentet af tøj samt en lav pris, der skal skabe succesen.

- Vi kører med lavere priser end vores konkurrenter, og så har vi meget joggingtøj, kompressions- og diabetesstrømper, seemless underbukser og meget andet tøj med stræk og elastik. Desuden har vi også meget tøj til mænd, fortæller Louise Schmidt Sørensen, som ud over besøgene på plejecentre og bosteder også ind imellem vil kigge forbi forskellige forsamlingshuse i mindre byer.

- Jeg satser stort fra starten af. Jeg har fået et par gode piger med, og vi har et par biler, så de kan lige så godt komme ud og køre, lyder det fra Louise.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce