Annonce
Ugeavisen Ribe

Journalisterne har tre stjernetegn, byvåben og et Princesymbol tatoveret

René har sit eget, sin kones og sin søns stjernetegn tatoveret på bagsiden af benet.
Ugeavisen Ribes journalister er begge tatoveret lige som så mange andre, og her fortæller de om historien bag dem.
Annonce

Ribe: Der er mange grunde til at få tatoveringer, og ofte ligger der er en særlig personlig historie eller betydning bag, at man bliver tegnet på med nål og blæk. Efterhånden er der rigtig mange, der har tatoveringer, og Ugeavisen Ribes to journalister er to af dem.

Bo Maimburg har tre styks, hvor det især er hans kærlighed til Ribe samt musikeren Prince, der har fået ham til at blive tatoveret.

- Jeg fik den første for fem år siden, da jeg var 47 år, hvor jeg sammen med min ældste datter besøgte en tatovør, så vi kunne få hver vores Ribetatovering. Det var naturligt for mig, at min kærlighed til Ribe skulle vises på dem måde, og tatovøren fik på flotteste vis fortolket Ribes byvåben, fortæller Bo Maimburg, der dog ærgrer sig lidt over, at den sidder højt oppe på overarmen, så den ikke er så synlig.

Et par år senere afgik hans helt store musikalske idol, Prince, ved døden, og derfor skulle Bos nærmest hysteriske dyrkelse af ham foreviges med det symbol, musikeren er kendt for i hele verden.

- Det var som at miste et familiemedlem, da han døde, så jeg skulle bare have ham med mig. Jeg kan også godt lide placeringen på armen, forbi tatoveringen peger ned mod min egen hånd, når jeg spiller, fortæller Bo, der som den sidste tatovering har et B for Bo og et H for Heidi samt en node for at vise kærligheden til Heidi, og at de mødtes gennem musikken.

Historier med nål og blæk

Ugeavisen sætter nu gang i en ny artikelserie om tatoveringer, som har en særlig historie eller betydning bag. Og for at starte denne serie har avisens to journalister interviewet hinanden om hver vores tatoveringer.

Bo Maimburg har arbejdet på Ugeavisen Ribe siden 1990, mens René Aunsbjerg Fogh har været på avisen siden 2012.

Hvis du har en tatovering, du gerne vil fortælle om, så skriv en mail til ran@ugeavisen.dk

Annonce

Tre stjernetegn

Avisens anden journalist var noget tidligere ude med sin første tatovering, for René Aunsbjerg Fogh fik sin første tatovering som 19-årig i 2005, da han var på backpackertur i New Zealand.

- Min storebror havde lige fået en tatovering, og jeg besluttede mig for, at jeg også skulle have en. Jeg valgte, at jeg ville have mit stjernetegn på benet, og jeg kan godt lide, at jeg fandt en tatovør, som kunne lave en unik streg, fortæller Rene, der også tænker tatovering som et minde fra turen.

Han fortrød senere, at tatoveringen blev lidt for simpel, men det fik han lavet om tidligere i år.

- Jeg fik den tegnet op med skygger, og samtidig fik jeg den udvidet med min kones og min søns stjernetegn. Min kones stjernetegn er vandmanden, men da hun var barn, sagde hun, at hun var en havfrue, da hun syntes, at en vandmand var ulækker. Derfor er tatoveringen vandbæreren med havfruehale og et smilende ansigt med krøllet hår, der minder meget om min kone. Min søn er vægt, og jeg kan godt lide, at den er lavet som silhuet, siger René, der godt finde på selv at sidde og kigge på tatoveringen og beundre den.

Bo har en fortolkning af Ribes byvåben samt symbolet for Prince tatoveret på højre arm.
Vandbæreren på Renés ben har fået en havfruehale, et smilende ansigt og krøller, så det minder om hans kone.
Byvåbnet sidder ifølge Bo lidt for højt oppe på armen, men han har planer om, at den skal udvides længere ned ad armen.
Man kan ane, at Princesymbolet har en lilla kant hele vejen rundt.
Et B, et H og en node er et alternativ til en vielsesring for Bo.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce