Annonce
Ugeavisen Ribe

Jytte er kommet hjem til Ribe: Ny leder af veldrevet tøjbutik

Jytte Jensen er vendt hjem til Ribe og blevet daglig leder i tøjbutikken Like Anna. Foto: Bo Maimburg
Jytte Jensen er ny daglig leder af tøjbutikken Like Anna.

Ribe: Tøjbutikken Like Anna har fået en ny daglig leder, idet Jytte Jensen har overtaget roret i butikken, der sælger moderigtig tøj til kvinder.

For Jytte Jensen er jobbet lidt af en drømmestilling, og det er samtidig et job, der kommer på rette tid og sted.

- Jeg er lige flyttet tilbage til Ribe efter 15 år på Sjælland, og så kom jobbet som daglig leder af Like Anna lige på det rette tidspunkt. Det er bare fantastisk at være i Ribe, og jeg føler jeg er faldet godt til i butikken, siger Jytte Jensen, der har købt et gammelt hus i Ribes gamle bydel, og hun bruger fritiden på at gå og renovere huset.


Jeg kan godt mærke, at jeg er kommet til en butik der fungerer, og jeg har fornemmelsen af, at jeg er blevet en del af en ”velsmurt maskine”, hvor der er styr på det.

Jytte Jensen


Hun understreger, at hun er kommet til en butik, der i forvejen kører godt.

Jytte Jensen har tidligere drevet børnetøjsbutikken Monique i gågaden, men nu har hun ansvaret i Like Anna. Foto: Bo Maimburg

- Jeg kan godt mærke, at jeg er kommet til en butik, der fungerer. Jeg har fornemmelsen af, at jeg er blevet en del af en ”velsmurt maskine”, hvor der er styr på det. Der er gode medarbejdere, der har været her i mange år, og de kender kunderne og kunderne ved godt, at de får en god betjening i butikken, siger Jytte Jensen, der regner med at kunne tilføre butikken lidt nyt.

Annonce

De rette varer

- Butikken har de rette varer, og med de rigtige mærker fra BTX group har vi det, kunderne godt kan lide. Jeg har selvfølgelig også lyst til selv at sætte mit præg på stedet, og der er et par nye mærker, jeg gerne vil have ind i butikken. Vi har et rigtig godt tag på kunder fra 40 år og opefter, men jeg vil gerne have flere kunder i 30 plus segmentet, for vi har varer til dem, siger Jytte Jensen, der startede i butikken den 1. marts og har haft meget at se til siden da.

Jytte er oprindeligt uddannet i en skobutik, men hun har også en baggrund i bankverden, som gør, at hun har den rette baggrund for at være daglig leder af en butik. For mange år siden drev hun tilmed børnetøjsbutikken Monique i Ribes gågade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce