Annonce
Ugeavisen Ribe

Kina på Rotary Ribes dagsorden

Rotary-arrangement sætter fokus på tech-udviklingen i Kina.
Annonce

Ribe: Rotary i Ribe står tirsdag 3. december kl. 18.15 bag en aften med fokus på samhandel med Kina.

På mødet vil Christina Boutrup, der er en af Danmarks førende Kina-kendere, give videre af sin viden om det store land i øst. Hun vil blandt andet fortælle om "Den store tech-revolution".

Kina har nemlig i al stilhed taget et kvantespring. I disse år gennemgår landet en tech-revolution, som vil rykke ved magtbalancen i verden og komme til at påvirke resten af verden.

De færreste er ifølge Christina Boutrup opmærksomme på, at kinesiske virksomheder er globalt førende inden for flere af de vigtige områder, som kan forme fremtiden. Det gælder droner, solceller, mobilbetalinger, sociale medier, e-handel og praktisk anvendelse af kunstig intelligens.

Når vi i Danmark forsøger at forstå fremtiden, ser vi mod Silicon Valley. Men vi kigger ifølge Christina Boutrup den gale vej og risikerer at stå med ryggen til udviklingen, hvis vi kun har øje for Google, Amazon og Facebook.

Det nu, man skal forstå, hvad der sker i Kina, som med sine 800 millioner internetbrugere er verdens største og mest avancerede digitale økonomi.

Christina Boutrup vil i sit indlæg fortælle, hvad danske virksomheder kan lære af Kinas fremadstormende tech-virksomheder – og hvorfor vi skal til at holde meget bedre øje med kineserne.

Arrangementet finder sted Danhostel i Ribe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce