Annonce
Ugeavisen Ribe

Kinesiske gæster på officielt besøg

En delegation af kinesere fra Esbjerg Kommunes venskabsby var i sidste uge i Ribe for at opleve byens kultur og historie. Foto: Bo Maimburg

En gruppe højtstående embedsfolk fra Suzhou gæstede i sidste uge Ribe.

Annonce

Ribe: De kinesiske gæster kommer alle fra Esbjerg Kommunes venskabsby i Kina, Suzhou, og de havde et stort ønske om at se og opleve Ribe.

Besøget i Ribe var lagt i hænderne på den konservative byrådspolitiker, Peder Tørnquist, der i øjeblikket er formand for Kultur og Fritid, og viceborgmester Susanne Dyreborg fra Dansk Folkeparti.

- Årsagen til, at de var på besøg, var fordi de ønskede at udvide deres viden om venskabsbyen og Ribes fortid som vikingeby. Sydvestjyske Museer har haft en stor udstilling på et museum i Kina, og den har vakt begejstring i den kinesiske venskabsby, siger Peder Tørnquist.

Delegationen spiste frokost på rådhuset, besøgte Museet Ribes Vikinger og Ribe Vikingecenter, ligesom de inden da havde været i Odense for at se H.C. Andersen museet.

- De kinesiske gæster var begejstret for Ribe, og de var forundrede over at opleve, hvor stille der er her i Ribe til trods for, at der bor mennesker her. De var også imponerede over, hvor rent her er, og så var de betaget af, at Ribe ligner en by, hvor tiden har stået stille, samtidig med at det er virkelighed og et sted, hvor der bor helt almindelige mennesker.

- De var alle begejstrede for historie og kultur, og det var helt tydeligt, at de var i Ribe for at suge viden til sig. De er meget interesserede i udveksling, og jeg er sikker på, at der kommer flere kinesere hertil, siger Peder Tørnquist, der havde stor ros til byens kulturinstitutioner for at udvise stor gæstfrihed og selskabelighed.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce