Annonce
Ugeavisen Ribe

Klar til skiferien med Frøs

Skiinstruktør og skientusiast Søren Christensen holder foredrag på Danhostel Ribe om den gode skiferie. PR-foto
Annonce

Ribe: Mange danskere tager på skiferie i januar og februar, og her er der simple tips til, at ferien bliver uforglemmelig på den gode måde. Derfor inviterer Frøs Sparekasse til foredrag om ski og skiferie. Det sker tirsdag 14. januar kl. 19 på Danhostel i Ribe. Her kan man ovenikøbet få en omgang varm gullaschsuppe.

Foredragsholderen er Søren Christensen, der bor i Ribe og er skientusiast og uddannet skiinstruktør. Hvert år i november arrangerer han den store skitur SNOWS, og så er han far til fire skiløbere. Han har tidligere været direktør i detailkæden Surf & Ski og chefredaktør på magasinet Skinews.

I foredraget giver han masser af tips til valg af udstyr, viden om ski, støvler og beklædning og en top-10 med ting, der gør skiferien lettere. Han vil også give gode råd til, hvordan man bliver en bedre skiløber for eksempel på isede pister eller i tung og opkørt sne.

Der er adgang for alle, og det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig på www.snows.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce