Annonce
Ugeavisen Ribe

Klumme af Henrik Bro Lund: Alt smager bedre når man er sulten

livet ifølge Henrik bro lund_tilweb.jpg

Vi kender det alle. Nogle gange er man beredt, nysgerrig og klar til ny viden og inspiration, mens vi andre gange bare har lyst til en sofa, en skålfuld is og en ligegyldig film, der kører i baggrunden. Nogle er til bøger, mens andre er til lange gåture, men vi alle har det tilfælles, at vi gennem døgnet – gennem livet, ikke kører på samme blus hele tiden. Vi forsøger at gøre noget godt for andre, mens vi samtidig husker på at passe på os selv og gøre noget godt på os selv.

Alt afhængig af vores vaner og udgangspunkter, varierer vores kurver for aktivitet og passivitet, lyst og nød, så det balancerer ud fra, hvad vores egen krop og sind fortæller os er sundt.

Vaner er ofte en undervurderet livsmagtfaktor for os alle og kun ved at stoppe op – helt op - og spørge sig selv, hvorfor jeg egentlig valgte at tage min egen pegefinger op i næsen på mig selv, for at hilse på en bussemand, der slet ikke kører bus, får man ofte svaret: ”Det plejer jeg at gøre” – eller ”Der var ikke lige et stykke papir, så min pegefinger sagde ja-tak til opgaven, da dens kvalifikationer på fysik, længde, erfaring og offervilje, matchede opgavebeskrivelsen.

Annonce

Rutiner og automatismer er dog langt fra altid dårlige og det at have vaner i livet er med til at løse de dagligdags opgaver vi har tusinder af hver dag, så vi ikke hele tiden manuelt skal have hjernen til at flytte hånden, når vi leder efter dørhåndtaget og efterfølgende skubber ind ad på døren, men så opdager, at døren faktisk åbner ud ad og på de dårlige dage tænker ” holdt nu kæft en irriterende dør” eller ”åh nej – var der nu nogle der så hvor dum jeg var, at jeg ikke engang kunne finde ud af at åbne en dør rigtigt”, men så kommer i tanke om på en god dag ”rolig nu – det var jo bare en dør, skidt pyt, ingen skade sket - livet har jo masser af forskellige døre…”.

Vores dagligdag består af tusinder af beslutninger, uanset om man er 3 år, 47 år eller 93 år og der er vaner og automatismer rare at læne sig op ad, og ja 1-3 % er så de ”dårlige vaner” og dem forsøger vi jo hver især at skjule og eliminere så godt vi nu kan og ellers griner vi lidt af det sammen, hvis vi kommer til at vise dem til hinanden. Dem på 3 år, der bruger pegefingeren i næsen, må jo have lært det et sted fra, eller udvist innovativ kreativ praktisk tankegang og konkluderet at det var den bedste løsning på udfordringen og en løsning, der altid er ved – og på hånden. Og vi alle er jo enige om, at det trods alt er bedre med egen finger i egen næse, end i sidemandens, så lad os også huske at rose (lidt).

Men fra uskyldige og små dårlige vaner, til de meget mere alvorlige, hvor kemiens kræfter desværre påvirker hjernens beslutningskraft i en så dårlig retning, at man får brug for hjælp til at komme ud af det på, da de dårlige vaner gør skade på en selv, eller skade på sine elskede og hvor man, efter flere forgæves forsøg, desværre ikke er i stand til selv at bryde ud af vanen. Disse dårlige vaner, der ofte udspringer af dårlige oplevelser tidligere i livet, er nogle vaner, vi selv skal have modet til at ændre på, før det er muligt at ændre på.

Når de dårlige tanker fylder vores hoveder, så lad os huske på, at mennesker fejler konstant – hver dag – og det er måden vi takler nederlaget og fejlene på, vi kan påvirke. Når man forsøger, så fejler man. Fejlene oplever vi alle hver dag – det ændrer sig aldrig – uanset hvad. Fremtiden er om 1 sekund. Lad os være sultne på livet sammen.

Henrik Bro Lund

Derfor er min beundring for disse individuelle personer, der formår at ændre indgroede dårlige vaner til nye sunde progressive vaner, også enorm. Folk, der formår at bryde ud af en kriminel løbebane. Folk, der tidligere var egoistiske og kun tænkte på sig selv, men pludselig begynder at hjælpe andre. Folk, det er lykkedes at komme ud af et afhængighedsmisbrugsforhold til narkotiske- eller alkoholiske stoffer. Folk, der er brudt ud af et personligt materialistisk afhængighedsforhold og er begyndt at se egen formue, som en ekstraordinær mulighed, for at påvirke samfundet og sine omgivelser, i en positiv retning. Folk, der er stoppet med at gøre skade på sig selv, om det er madmisbrug eller barberblade, fordi de fandt ud af hvor dejlige de er, med alle deres fejl og mangler og at de intet har at skamme sig over, eller straffe sig selv for (længere).

Når de dårlige tanker fylder vores hoveder, så lad os huske på, at mennesker fejler konstant – hver dag – og det er måden vi takler nederlaget og fejlene på, vi kan påvirke. Når man forsøger, så fejler man. Fejlene oplever vi alle hver dag – det ændrer sig aldrig – uanset hvad. Fremtiden er om 1 sekund. Lad os være sultne på livet sammen.

Annonce
Ugeavisen Ribe

Stoffer, brækkede næser på betjente og anmeldelse af voldtægt: Ikke alt var lige festligt til Tulipanfesten

Annonce
Ugeavisen Ribe

Damefodbolden blomstrer i Ribe/Hviding: Talentfulde spillere vender hjem og bliver udfordret af stærkt trænerteam

Annonce
Ugeavisen Ribe

Nu kan alle flygtninge komme gratis på museum: Der er fribilletter til alle uanset, hvor de kommer fra

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Et langt arbejdsliv slutter: Nu skal domprovsten genopdage sig selv

Ugeavisen Ribe

Intet mindre end et scoop: Langgaards flygel fra 1890 er kommet hjem

Ugeavisen Ribe

Ribe er et knudepunkt for erhvervsbiler: Alle byens bilhandlere deltager i stor erhvervsbil-dag

Ugeavisen Ribe

Efter fire års pause: Vadehavsdagen vender tilbage til Darum

Ugeavisen Ribe

Lokale ildsjæle står sammen om deres forening og fest

Ugeavisen Ribe

For 52 år siden blev de smedet sammen: Nu bliver byfesten også til jubilæumsfest

Ugeavisen Bramming

Kommunen er snart klar med strategisk varmeplan

Ugeavisen Ribe

Øl, fest og hornmusik for fuld knald til tilbagevendt Tulipanfest: Nu lurer ny rekord i luften

Annonce