Annonce
Ugeavisen Ribe

KLUMME: Død og ødelæggelse, taknemmelighed og glæde

Lige i dag sidder jeg med sorgen tungt i kroppen og bekymringen om ”hvordan skal det da ikke gå” i hele systemet.

Døden tager alting fra os. Døden tager det liv, vi kender, fra os. Døden tager vores kære. Døden tager os selv, og døden er vores alles stopklods.

Vi har svært ved at acceptere, at en dag er det, vi kender, slut. Vi har svært ved at ha' døden i nærheden, fordi det er fyldt med angst at tænke på, at en dag, så dør vi. Uanset hvad, vi end tror på, om det er gud, naturen, universet, eller ingenting, så er døden den naturlige stopklods i det her liv. Og det gælder os alle.

Annonce

Døden, ødelæggelse og enden på alting er natur. Det er vildt. Det er utæmmet, og det er et livsvilkår, vi alle har. Ligesom alle de andre livsvilkår vi har, er de umulige at navigere udenom, for de påvirker os hver dag, uanset om vi vil dem eller ej. Vi kan enten vælge at implementere vores livsvilkår som en naturlig del af vores liv, knytte et bånd til dem og finde ud af, hvad de gør ved os, eller vi kan bruge hele livet på at flygte fra dem.

Og her, er døden vigtig. Meget vigtig. Vi er alle sammen født ind i et liv. Vi kan stort set gøre med det liv som vi vil, livet er vores egen gave at forvalte. Vi kan nægte at lytte til livet, eller vi kan blive klogere på det. Vi kan udbygge det og gøre meget mere med vores liv, end det der ligger i os. Hvis vi tør. Det eneste, der er sikkert her i livet, er døden. Og selvom der bliver forsket i det ene og det andet, så er det ikke lykkedes nogen endnu at snyde døden. Vi arbejder alle på hver eneste dag at være i dette liv længst muligt og udskyde døden med alle midler, men vi kan ikke snyde den.


Døden er for mig, hvor makabert det end måtte være for dig at læse, det, der hver dag får mig til at nyde det, der er i livet. Døden er min vej til at glædes over de stunder, jeg har med mennesker, jeg elsker. Døden er min vej til at frydes over hver dag, fordi jeg aner intet om, hvad der sker lige om et øjeblik.

Fra klummen


Næste gang vi trækker vejret, kan blive det sidste, og der er intet, vi kan gøre ved det. Det er skræmmende at alt det der er os forsvinder, og måske endda uden at vi får sagt farvel.

Og endnu mere skræmmende er det, at alle dem vi elsker, dør. Måske er vores børn, der dør før os, vi ved det ganske simpelthen ikke. Det føles som om, at vi kan miste ALT her i livet på et splitsekund.

Døden efterlader taknemmelighed over at være her. Døden er for mig, hvor makabert det end måtte være for dig at læse, det, der hver dag får mig til at nyde det, der er i livet. Døden er min vej til at glædes over de stunder, jeg har med mennesker, jeg elsker. Døden er min vej til at frydes over hver dag, fordi jeg aner intet om, hvad der sker lige om et øjeblik.

Døden er det der overtrumfer alting, og det er det, der hver eneste dag får os til at elske! For vi elsker jo kun så heftigt, fordi vi kan miste! Vi elsker jo kun fordi, at vi før eller siden mister. Og derfor kan jeg sidestille døden med glæde, selvom sorgen og bekymringen bor tungt i kroppen, fordi jeg er taknemmelig over at ha' elsket, og at jeg ved, at en dag er det slut. Døden får mig til at leve mit liv, hver eneste dag, på den måde, der er helt rigtigt i dag. Og det har jeg tænkt mig at gøre resten af mit liv, uanset hvor langt det bliver.

Og jeg har tænkt mig at være taknemmelig over hver eneste stund, uanset om den er fyldt med glæde eller sorg og hvert eneste menneske, jeg får lov til at elske, skal nydes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Henrik fra Hviding er stolt over at være hjerteløber: - Der er ikke noget, der er større end at være med til at redde liv

Annonce