Annonce
Ugeavisen Ribe

Klumme: Den gamle mand på havet - med kurs mod nye fiskevande

Johnny Tonnesen, 55 år, konsulent klumme Ribe
Jeg elsker at komme ud på en kutter og fiske i Vesterhavet. Jeg gør det i al slags vejr og har fanget hundredevis af fisk gennem de seneste 40 år.
Annonce

En dag sidst i august, da jeg har været 11-12 år, opdagede jeg to aflange pakker bag døren i spisestuen. Min bror Henrik og jeg fik hver vores første fiskestang i fødselsdagsgave. Endelig kunne vi selv fiske med vores eget børne fiskesæt. Vi fiskede meget i Østeråen, hvor der vrimlede med alle slags fredfisk. Jeg husker tydeligt, da jeg fangede min første gedde i Aborresvinget omme ved det gamle fugletårn.

Dagen efter måtte jeg afsted igen, denne gang sammen med min klassekammerat og ven Henrik Lassen, som jeg havde lokket med. Det gik dog ikke så godt, da jeg var lidt for smart og troede jeg havde fanget en gren bag mig, så jeg hev og hev uden den kom fri, hvorefter jeg opdagede, at krogen sad i mit baghoved. Den ville ikke ud, så jeg måtte på skadestuen og have krogen klippet. Det var så min første torsk…

-

Her over 40 år senere elsker både min bror og jeg stadig at fiske. Det må ligge i blodet, da vores far er gammel erhvervsfisker og har fortalt om hans oplevelser på havet i 60´erne og start 70´erne.


Da min pilk nåede bunden, var der fisk på med det samme, og inden jeg nåede at reagere var der fuldt hus. Jeg havde tre pæne torsk med op i første træk, og sådan fortsatte det hele dagen. Jeg fiskede i næsten ni timer og havde fanget over 70 torsk, da klokken ringede for sidste gang, og vi sejlede ind.

Fra klummen


Her i foråret, da der blev lempet på forholdsreglerne omkring corona, bookede jeg en fisketur på havet med M/S Nordsøen. Det skulle vise sig at blive helt vildt. Normalt ville der være 12 personer ombord, men nu måtte vi kun være 8 personer. Vi sejlede ud af Hanstholm Havn klokken 05.00 i fantastisk vejr og ned langs kysten i cirka 30 minutter, så blev der ringet med klokken, og fiskeriet gik i gang. Der var ca. 27 meter dybt, og da min pilk nåede bunden, var der fisk på med det samme, og inden jeg nåede at reagere var der fuldt hus. Jeg havde tre pæne torsk med op i første træk, og sådan fortsatte det hele dagen.

Jeg fiskede i næsten ni timer og havde fanget over 70 torsk, da klokken ringede for sidste gang, og vi sejlede ind. Jeg havde heldigvis hyret skibsmanden, til at rense fisk, og da vi kom ind, blev alle fisk filteret oppe på filetfabrikken, lige ved havnefronten. Jeg havde 42 kg. torskefilet med hjem. Jeg har ikke siden en weekendtur i 1993 med M/S Thailand også fra Hanstholm oplevet noget lignende. Dengang fangede jeg mine største torsk på 23 kg. samt én på 17 kg.

-

Det er ikke alle ture på havet, der er som disse. Der er også nogle, hvor man måske ikke skulle have sejlet ud. Det prøvede jeg den 26. juli i år, hvor jeg skulle prøve at mede efter kulmuler. Jeg skal lige love for, at Vesterhavet viste sin magt. Det regnede hele dagen, og der var stærk strøm, så at nå bunden med 500 gram på 60 meter vand var i sig selv en kamp, især når de andre fiskere ikke lytter og dropper deres ophænger for at mindske vandmodstanden, for så fanger man sidemanden, og det er noget skidt, især når vinden også er tiltagende.

Kulmulejagten varede i ti minutter, og så gik vi udelukkende efter torsk. Det fiskeri var okay efter omstændighederne, hvis man kunne nå bunden. Jeg fangende ti pæne torsk, men mistede ligeså mange, fordi man blev filtret ind i sidemanden med hans ophænger, hvor vi andre kun havde pirk på.

Sejlturen ind var på 3,5 time, en sag for sig selv, vi bankede pæle hele vejen ind, og var gennemblødte hele dagen. På turen ind fik vi også lige testet igen om regntøjet var tæt, men det er det ikke i det vejr. Min krop var godt mør, og jeg gyngede stadig dagen efter. Dem har prøvet det, ved hvad jeg mener.

-

Men jeg glæder mig allerede til næste tur. Det er så fedt derude på havet. Jeg har igennem de sidste 3-4 år været en del på havet, både i Østersøen og Langelandsbæltet, som begge steder er helt fantastiske at fiske i. Men det er bare det sjovere og bedre i Vesterhavet. Ulempen er dog, at mellem 50-75 % af turene bliver aflyst grundet vejret.

Næste tur går til Langlandsbæltet i oktober, hvor vi skal deltage i en stor fladfisk konkurrence med næsten 100 deltagere, her skal min søn Christoffer også med sammen med min bror Henrik.

Knæk og Bræk derude.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Løver efterlyses i Ribe

Annonce