Annonce
Ugeavisen Ribe

KLUMME: Den omvendte valgkamp

Ole Bladt-Hansen, klummeskribent Ribe. 58 år og kommunaldirektør

Jeg er ikke spindoktor, og det er der en god grund til. Først og fremmest vil der være en ret stor risiko for, at den politiker, jeg i givet fald skulle være spindoktor for, ville skulle leve med en ret stor risiko for ikke at blive valgt. Det betyder til gengæld ikke, at jeg vil være nærig med at rådgive håbefulde kandidater. Så her fem minutter i tolv inden kommunalvalget vil jeg da gerne komme med helt gratis rådgivning til fri afbenyttelse for de 110 kandidater, der er på valg i kommunen, men der er ingen garanti for at det virker.

Jeg har efterhånden set en hel del valgprogrammer og valgplakater, der har det til fælles, at de lover mere velfærd. Det er i øvrigt uafhængigt af partimæssige tilhørsforhold. Det er de færreste vælgere, der er uenige i det synspunkt, så der er nok en sammenhæng. Alle vil gerne have mere for mindre – det vil jeg også gerne som samfundsborger eller som kunde i en hvilken som helst butik for den sags skyld. Det er der ikke noget nyt i.

Når vi taler om politik, har økonomien altid være begrænsningen og undskyldningen for, at alle de gode intentioner ikke kunne honoreres. I øvrigt et ret godt argument for det at have styr på pengene – også på lang sigt, det er vigtigt, for vores handlemuligheder, det har covidkrisen været et ret godt eksempel på. I fremtiden er det imidlertid ikke kun økonomi, der bliver udfordringen, det er også udviklingen i befolkningen og antallet af medarbejdere.

Annonce

Kort sagt bliver der flere opgaver og færre hænder, hvis vi fortsætter som vi gør i dag. Hvis vi skal løse den problemstilling som samfund, er vi nødt til at holde op med at gøre noget af det, vi gør i dag og i øvrigt løse de opgaver, vi skal løse på en smartere måde.

Det lyder enkelt, men når vi skal holde op med noget som samfund eller gøre tingene mere digitalt får det nogle konsekvenser for mig som borger, og det er her, jeg som vælger bliver nysgerrig.

Digitalisering er et indlysende svar. Det har jeg det fint med. Når jeg tænker på de gode gamle dage, hvor jeg skulle nå at komme i banken for at få flyttet nogle penge og hæve nogle kontanter, så er homebanking nu alligevel meget smartere, men hvad med alle de filialer, der blev nedlagt og den personlige betjening? Bankmedarbejdere der har skullet finde nye jobs osv. Det anser vi ikke som et problem i dag, men det er jeg gammel nok til at huske, at det var.


Som vælger er jeg ikke i tvivl om de gode intentioner hos alle, det behøver I faktisk ikke overbevise mig om. Jeg er bare interesseret i, hvordan I vil forberede vores samfund på den nødvendige omstilling, der er forudsætningen for, at vi også i fremtiden kan sikre velfærden.

Fra klummen


Nu er det her heldigvis så længe siden, at vi ikke længere ønsker os tilbage til bankbogens tid, men så lad os tage fat i noget mere aktuelt digitalisering af turistinformationen, robotteknologi i ældreplejen, virtuel undervisning i skolen (ikke kun i forbindelse med epidemier), afskaffelse af biblioteker under henvisning til, at den lige adgang til information findes i lommen på 98% af børn og voksne, robotteknologi i administrationen. Helt tilfældige emner, som ikke er udtryk for mine personlige præferencer, vil jeg skynde mig at understrege.

Så kære politiker. Mulighederne er enorme men også nødvendige. Som vælger er jeg ikke i tvivl om de gode intentioner hos alle, det behøver I faktisk ikke overbevise mig om. Jeg er bare interesseret i, hvordan I vil forberede vores samfund på den nødvendige omstilling, der er forudsætningen for, at vi også i fremtiden kan sikre velfærden. Hvad er det, vi skal gøre mindre af, og hvilke opgaver skal jeg selv påtage mig som borger fordi, der er opstået nye teknologiske eller økonomiske muligheder?

Omstillingen kommer, men ligesom med økonomien er det godt at handle før kassen er tom. Det kræver mod og ærlighed. Det har jeg stor tillid til at en kommende kommunalbestyrelse kan og vil løfte, og nu er der ikke længere nogen undskyldninger for ikke at fortælle mig som borger, hvor jeg skal forvente forandringer.

Se det var et helt gratis råd og helt uden garanti for succes. Fortsat god valgkamp.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribedreng mistede sin far i en ung alder: Viktor har lært at se livet i et større perspektiv

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

KLUMME: 40-års dagen nærmer sig. Skal jeg gå i panik eller?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Garde giver fuld gas ved julekoncert i Ribe

Ugeavisen Ribe

Mere plads til flotte naturfotos: Lokal fotograf udvider galleri og får udgivet bog

Ugeavisen Ribe

Mikkel er blevet mindre sur: Otte uger i Familieklassen har gjort stor forskel

Ugeavisen Ribe

Mor eller far er med i skole: Familieklasse hjælper på børns mistrivsel

Ugeavisen Ribe

Senhjerneskadede er frustrerede over kummerlige forhold: Træningen bliver ødelagt af dårlige rammer og larm fra maskiner

Ugeavisen Ribe

Kandis gennemføres:  Ribe Fritidscenter aflyser ikke julefrokosten med Kandis

Ugeavisen Ribe

Efter 24 år i lokalpolitik: Jørgen Ahlquist får sin første formandspost

Ugeavisen Ribe

Corona sætter en stopper for skålen i juleøl: Årets Emil er aflyst

Ugeavisen Ribe

Kvickly i Ribe giver 75.000 kroner til legeparken

Ugeavisen Ribe

Ta' et julehjerte og køb en gave: Ønsketræ skal igen sikre julegave til institutionsbørn

Ugeavisen Ribe

87 år og frivillig ved håndboldkampe: Madsen giver en hånd med ved Ribe-Esbjergs kampe

Ugeavisen Ribe

Se billederne: Danmarks hyggeligste juleby vækkede den hæse mand med skægget

Ugeavisen Ribe

Elever vandt landsdækkende konkurrence om CO2-neutral energikilde: Kunne være fedt, hvis der var nogle forskere, der ville kigge på vores forslag

Ugeavisen Ribe

Socialdemokraten Vivi var med til at kuppe Venstre

Ugeavisen Ribe

KLUMME: Du er ikke alene...

Ugeavisen Ribe

Efter støtte fra lokale forretninger: Ribes julebelysning bliver nu endnu flottere

Ugeavisen Ribe

Nyt V-byrådsmedlem fra Ribe fik mere end 400 stemmer: - Jeg er ydmyg over for den her opgave

Ugeavisen Ribe

Lokale nørklere er klar: Museum slår atter dørene op til julemarked

Ugeavisen Ribe

Ti år med succes: Nanna og Marie skubber til deres grænser på Sct. Peder

Ugeavisen Ribe

Efter mange års hjemløshed: Nu får seniorerne endelig deres nye lokaler i SeminarieHuset

Ugeavisen Ribe

Tre medlemmer af Esbjerg Byråd: Konservative vil gøre en forskel

Annonce