Annonce
Ugeavisen Ribe

Klumme fra Lomme: Tilgiv drengen, for det er forår!

”Alting grønnes og springer ud”, og den fortsætter ”skoven hun står brud”. Disse ord rammer mig, hver gang vi går ind i maj, og jeg må bare høre Kim Larsen synge den tekst, inden sommeren bliver for tæt. Tænk sig, at sådan en gavflab kunne vælge så køn en poesi til sit sang repertoire.
Annonce

For nylig gik jeg en forårstur med nogle børn, hvoraf den ene er en vidunderlig drengerøv, som jeg selv var bedst, dengang jeg var i hans alder. Undervejs på vores tur, hvor jeg op til flere gange må irettesætte den opførelse, han i kådhed udfører sammen med to andre drenge, udbryder han pludselig ” Er det ikke bare fandens smukt med alle de blomster på træerne…Thomas!”, og jeg smiler i mit stille sind, for det var fandens smukt sagt af en dreng, som tør stå ved det, han ser. Den dreng skal nok blive til noget her i livet, trods den modgang, han som alle individer skal igennem, før han kan se sig selv som et helstøbt menneske i forhold til de meninger, holdninger og erfaringer, han vil danne undervejs.

Han har lavet lort i den, det skal ikke være nogen hemmelighed. Han har rejst sig og taget den straf, der blev tildelt ham, foranstaltet af en kærlig mor og godkendt af en ligeså kærlig far. Og så taler vi ikke mere om det. Indtil næste gang han laver lort i den. Den knægt kender jeg, og jeg møder ham ofte i mit arbejde med børn!

Flashback Foråret 1977 var jeg 13 år gammel, og inde i lejligheden drønede Gasolin for fuld udblæsning, mens jeg stod ude på altanen og tog en beslutning, der skulle lære mig noget nyt her i livet. Naboen havde en hel kasse øl stående på altanen, og med den kasse øl kunne jeg i den grad hæve min status i den drengeflok, jeg gik sammen med på daværende tidspunkt. Jeg var den yngste i flokken, så jeg havde brug for det. Jeg tog kassen og løftede den møjsommeligt fra den ene altan til den anden, og efter en længere besværlig tur ned af trapper, gennem det fælles kælder areal, fik jeg gemt ”guldet” et hemmeligt sted. De drenge, som maks kunne mønstre 5-6 bajer en fredag aften, stod overfor en lille lort på 13 og en hel kasse øl. Jeg fik min anerkendelse og var en del af flokken de næste 4-5 år af mit liv.

Rettergang De næste 2 måneder var et veritabelt helvede, hvor jeg konstant blev mindet om, at ”nogen” havde stjålet fra naboens altan, og alle odds pegede på mig. Men jeg benægtede min skyld og tog det for givet, at uden et fældende bevis ingen rettergang. Det blev aldrig meldt til politiet, så jeg slap på en måde, men kunne ikke undgå den nagende dårlige samvittighed, der langsomt åd mig op.

Da jeg endelig knækkede og tilstod mit tyveri, var min kærlige mor dommeren, der efter ”Thi kendes for ret” sagde, at jeg selv skulle ind til naboen og aflevere den kasse øl tilbage, men ikke fra altan til altan, næh nej! Den skulle afleveres gennem hoveddøren, og min mor anbefalede, at jeg ringede på, inden jeg gik igennem den. Det var en forfærdelig dom, og jeg anede ikke mine levende råd. Fra dom til ringetonen klingede på døren skete der et kvantespring i mit eget dannelsessyn, og processen modnede mig hurtigere end nogen anden proces, jeg har kendt til siden.

Forløsning Han var italiener og gift med en ung dansk kone. Han rejste meget og havde ikke været hjemme i tre uger, og da øllerne var hans, var min mor og den unge kone blevet enige om, at jeg først skulle aflevere, når han kom hjem. De længste tre uger i mit liv! Han bød mig indenfor og bad mig stille øllerne på gulvet midt i stuen. Så spurgte han, om ikke jeg havde lyst til at drikke en øl sammen med ham. Det er den bedste øl, jeg nogen sinde har drukket i mit liv.

Refleksion Drenge laver lort i den (udtrykket hentet fra drengenes egen verden), og der vil dukke nye ting op, som lige skal behandles ind over køkkenbordet. De skal stå til ansvar for det ”lort”, de laver, men det er forår, de er drenge, så husk lige at tilgive dem.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce