Annonce
Ugeavisen Ribe

KLUMME: Fuck, hvor nice!

Thomas Lomme, 56 år og folkeskolelærer.
Annonce

Som barn blev jeg gjort bekendt med historien om Romeo og Julie. I den forbindelse skulle jeg også stifte bekendtskab med musicalen ”Westside Story”, da historierne hænger sammen, dog i hver sin tid. Hvor Shakespeare tryller med sproget med den mest vidunderlige poesi, så er sproget noget mere moderne i Westside Story fra 1957. Specielt sangen om Officer Krupke, som blev sunget af gadebanden ”The Jets” vakte min opmærksomhed. Sangen slutter nemlig med ordene ”Gee, Officer Krupke – Krup you!”

Det var sangskriveren Stephen Sondheims mening, at den skulle have endt med ordene ”Fuck You”, men dette ville Columbia Redcords ikke godkende på grund af den strenge censur. Alligevel gik den rent igennem og alle kunne gennemskue det skjulte budskab, dog ikke jeg. Jeg fik hjælp af min storebror, som i brede vendinger fortalte om ordet fuck og at det betød det samme, som det far og mor laver, når de deler tæppe sammen. Jeg var 8 år gammel og tænkte ikke videre over det, før det var for sent og ordet fuck (start 90èrne) havde overtaget noget i det danske sprog, som jeg egentlig ikke bryder mig om. Men hvad betyder det egentlig…..dette lille irriterende ord, og hvordan bruges det i den taleform, vi byder hinanden i det åbne rum?

-

Min storebror havde ret. Ordet fuck er den vulgære form for det, som Shakespeare kalder elskov. En handling som de fleste mennesker kan nikke genkendende til og kender betydningen af. En handling, vi sjældent beskriver for andre end dem, vi står nært og alligevel har fuck sneget sig ind bagfra og erstattet ord som –pokkers – hulens - puha - nederen - røv og nøgler. Og vi bruger ordet i flæng.

Fuck betyder direkte oversat i sin vulgære form ”kneppe” (Også kaldet samleje i sin pæne form) og ordet knebrer rundt i vort danske sprog, som en kær og gammel følgesvend. På et loppemarked hørte jeg en mor (cirka 38 år) og datters (cirka 14 år) samtale foran krejlerens bord. Datteren ser noget smukt og siger: ”Prøv at se mor…den er fucking nice!” og moderen svare : ” Fuck den er fed!” og jeg kunne komme med mange eksempler.

Det eksempel, der slår mig bedst, kommer fra en tidligere lærerkollega, som fortalte om en 8.klasse fra Ribe, der engang i 90'erne, var på lejrskole i England. Alle elever var indkvarteret i små grupper hos almindelige engelske familier, og det var nær gået helt galt. For eleverne brugte ordet, som vi andre bruger puha, pokkers, mægtig og så videre. Det var meget tæt på, at denne lejrskole stoppede før tid. Lidt af et kulturchok for de arme englænder og ærlig talt; jeg forstår dem godt.

-

For nylig så jeg TV-avisen, hvor ansatte i Spis-koncernen sad foran deres computerskærm og ventede på udenrigsministeriets rejseanbefalinger og den pæne dame bag skærmen udbrød et sukkende ”fuck”, som det mest naturlige i verden for åben skærm. Jeg så også cykelrytteren Bo Hamburger, som i et interview omkring vejret under en etape, stoppede sig selv lige før, han udtaler ordet. Dette indikerer, at han godt er klar over ordets kraft og betydning. Men nogen kan og andre kan ikke!


Det er dæleme svært at kæmpe mod et ord, som er så dybt forankret, at selv pæne voksne mennesker bruger det i omgangen med deres egne børn. Vi skal passe godt på vort sprog og tænke os godt om, inden vi tager det i brug. Fremtidens sprog bliver formet lige nu og her.


Jeg nyder den retorik, som drabschef Kurt Kragh lader flyde hen over skærmen, når han beskriver de bestialske opgaver fra hans tidligere arbejdsliv, eller Søren Ryge Petersen, som på samme måde forstår at formulere et godt sprog. De kan det! Og kan vi forestille os Søren Ryge Petersen stå i sit bed og pludselig udbryde: ”Fucking skvadderkål” , nej vel!

-

Desværre er det ikke kun de andre, som siger ”fuck”. Jeg gør det også og skal virkelig tænke mig godt om for at få afinstalleret ordet fra mit eget sprog. Jeg møder det dagligt på mit arbejde som lærer, da alle elever fra 0.klasse og opefter kender ordet.

De elever, som hører det oftest i deres private hverdag, er også dem der bruger det mest bramfrit. Jeg retter dem, når jeg hører ordet blive brugt i en sætning, og jeg skriver hjem til forældrene, når det bliver brugt i en angrebs sætning mod et andet barn eller voksen. Men det er dæleme svært at kæmpe mod et ord, som er så dybt forankret, at selv pæne voksne mennesker bruger det i omgangen med deres egne børn.

Vi skal passe godt på vort sprog og tænke os godt om, inden vi tager det i brug. Fremtidens sprog bliver formet lige nu og her. Så det er os der bestemmer, om Christian d. 14 slutter sin nytårstale med ordene:

Gud bevare F..KING Danmark!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce