Annonce
Ugeavisen Ribe

Klumme: Hjul, Hjul og atter Hjul…

Lilli Westergaard Asmussen, 38 år, personlig hjælper og under uddannelse.
Når hamsterhjulet takker over, og hverdagen er nødt til at skifte spor.
Annonce

Klumme: Uden at jeg vil lægge hovedet på blokken for denne påstand, så tror jeg, at vi mennesker helt grundlæggende trives bedst med, at hverdagen stabil, genkendelig og forudsigelig.

Hverdagen kører derud af med hver vores opgaver, pligter og hobbyer, og ofte kan man se et mønster i, hvilke dage der er afsat til hvad. I weekenderne er der luft til at pleje vores sociale liv ved siden af rengøringen og indkøb som måske ikke nås eller prioriteres i den travle hverdag. Vi nyder at holde ferie og slappe af, fordi vi ved at hverdagens trummerum indfinder sig igen.

Kort og godt, så er der godt gang i hamsterhjulet. Det spinder afsted, og vi løber med.

Ordet hamsterhjul bliver ofte sat i forbindelse med noget mindre positivt. Hvis du er glad for dit hamsterhjul, og du kan følge med den fart, du har fået det op på uden at blive alt for forpustet, så er det et godt sted at være. Hvis du har tid og overskud til at nyde udsigten, mens du bevæger dig rundt, eller formår at sætte tempoet ned, når du mærker, at du er ved at få sidestik, så er det slet ikke så tosset at være i det hjul.

Annonce

Mit gamle hjul

For cirka halvandet år siden var jeg nødt til at skrotte mit hamsterhjul. Det begyndte at blive slidt i de bærende dele, og for at undgå et total kollaps så var beslutningen uundgåelig.

Der var underligt at sige farvel til det gamle hjul. Jeg havde haft det i mange år, og det indeholdt mange gode minder både på det arbejdsmæssige plan men også på det personlige. Jeg havde været rigtig glad for det hjul, men samarbejdet mellem os fungerede ikke optimalt mere. Jeg havde fået det op i et alt for højt tempo, og jeg kunne ikke få det ned igen. Det gik simpelthen for stærkt for mig, og jeg snublede afsted. Det høje tempo var en blanding af min egen personlige fart men også et øget pres og fart i det arbejdsområde, jeg befandt mig i, som jeg ikke havde indflydelse på. Jeg måtte indse, at et nyt hjul skulle til.

Annonce

Skillevejen

Hvor finder jeg så lige et nyt hjul? Tør jeg overhovedet prøve en anden model?

Det spørgsmål stiller jeg mig selv, og jeg har også fået det af andre. Det eneste jeg ved er, at jeg skal have mig et hjul, som jeg kan holde nede i et fornuftigt tempo. Et tempo der passer til mig. Jeg ved nu, at modellen skal være en anden. Jeg har lyst til at prøve noget nyt.

For tiden småløber jeg rundt i et moderat tempo i et lejet hjul. Det har været godt at opholde sig der, da jeg oplevet en masse nyt og fået andre indsigter, som jeg kan tage med videre på min vej. Udlejningsfristen udløber i starten af det nye år, og så skal jeg have fundet mig et andet hjul.

Så år 2020 starter for mit vedkommende ved en skillevej. Jeg er så småt begyndt at orientere mig og kigger allerede nu til venstre og højre.

Kigger jeg til højre, så ser jeg et væld af muligheder og en følelse af, at det bliver spændende, hvad det nye år bringer. Kigger jeg til venstre er det knap så positivt og bekymringerne står i kø i vejkanten.

Jeg vil helt klart vælge at dreje til højre, men blikket trækker også mod venstre indimellem.

Sikkerhedsnettet, som er bundet sammen af trygheden, forudsigelighed og genkendelighed kan jeg ikke mærke lige nu, så jeg glæder mig til at det indfinder sig under mig igen.

Før eller siden bliver det trukket ud, og så vil jeg kigge mig tilbage i bakspejlet og glædes over, at vejen, jeg kørte på har ført mig hen til det sted, der passer lige præcis til mig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce