Annonce
Ugeavisen Ribe

KLUMME: Hvornår er et problem et reelt problem?

Malene Kjær Vesterager, 36 år, sygeplejerske
En ferierejse med et konkursramt rejseselskab gav anledning til refleksion over, hvornår et problem er et problem.
Annonce

Klumme: I den uge, hvor Thomas Cook gik konkurs og en del mennesker ikke kunne komme på ferie eller hjem, var jeg med min familie på Rhodos. Vi vågnede op den første feriedag til nyheden om, at Thomas Cook inklusiv Spies, som vi rejste med, var gået konkurs. Vi var spændte på, om hotellet ville lukke helt ned.

Det første, vi møder på vej til morgenmad, er en gartner i fuld gang med at slå græs. Alt fortsatte som planlagt. Vi mærker ikke mere til konkursen, før vi skal hjem. Flyet er udsat en dag, og ingen ved noget. Skal vi flytte hotel? Bliver vi hentet og kørt til lufthavnen? Hvem betaler tabt arbejdsfortjeneste? Og virker all-inclusive kortet stadig i pool baren? Det næste døgn går med at henvende sig i receptionen næsten hver time i håb om info. Vi bliver låst ude af vores hotelværelse, får en overhaling af en receptionist og værst af alt, så kunne jeg ikke få de taxfree varer, jeg havde bestilt til hjemrejsen.

Annonce

Det endte lykkeligt

Ovenstående historie endte lykkeligt. Vi kom hjem noget senere end planlagt, men ingen led overlast, og min største klage over at skulle med et leaset græsk fly i stedet for det velkendte Thomas Cook fly var, at grundet sikkerhedsprocedurer måtte jeg ikke have musik i ørerne under take off og landing. Hvilke af de ovenstående klager er rigtige problemer, og hvilke er First World Problems – problemer vi oplever, er store problemer, fordi vi er så priviligerede i vores del af verden, at vores basale behov med mere er dækkede?

Efter at have sovet et par nætter i egen seng, på oplevelsen i ferien, kan jeg godt se, at vi ikke havde ægte problemer på Rhodos. Jeg synes, Spies håndterede udfordringerne dårligt, men helt ærligt så tænker jeg ikke over det længere. Jeg har tilgivet Spies og håber at kunne rejse med dem fremover.

Annonce

Problemer er et vidt begreb

Sammenholdt med at jeg under ferien læste bogen ”Onkel Toms hytte” om slavernes forfærdelige forhold i slavestaterne i USA i 1800 tallet, gav det anledning til refleksioner over, hvornår noget er kategoriseret som First World Problems. Hvis vi i dag sammenligner ethvert problem, der måtte opstå, med livet som slave i føromtalte bog – så vil nærmest alle nutidens problemer fremstå ubetydelige.

Vi er frie, vi har antibiotika og vores børn bliver ikke taget fra os og solgt. Men vil den sammenligning give mening? Nej, Det vil den ikke. Skal jeg sige til min veninde med diskusprolaps i ryggen, at hendes smerter og funktionsnedsættelser ikke er værd at bekymre sig om sammenlignet med tidligere tiders trængsler? Nej, selvfølgelig ikke, og med det syn vil det altid være muligt at finde nogen, der har det værre end en selv.

Et problems størrelse og betydning må afhænge af den, der anskuer problemet fra 1. persons perspektiv. Det er muligt at tilskuere til problemet ikke anlægger det samme relevans, men her må man huske, at trods empati er det ikke muligt at opleve det samme som sine medmennesker. Man kan opleve noget tilsvarende, men den subjektive oplevelse hver især har, vil være forskellig, afhængig af mestringsevne, ressourcer og tidligere erfaringer.

Også tiden er en faktor – oftest vil problemer syne langt større, når man står lige foran dem, fremfor når man har fået lidt tidsmæssig afstand. Jeg selv er et glimrende eksempel på dette. Jeg vil da gerne indrømme, jeg kneb en lille tåre, da vi fik at vide, at vi ikke kunne komme hjem fra Rhodos som planlagt søndag. Jeg var SÅ klar til at komme hjem. I dag, 4 dage senere, kan jeg kun ryste på hovedet af min egen reaktion. Det samme gør sig gældende, når der er udsolgt af dåsemajs eller fløde. Der kan jeg dog godt lade være med at græde, men øver mig i at sige PYT.

Samtidig er vores fokus på detaljer og mindre problemer med til at højne kvaliteten og sikre udvikling i samfundet. Hvis vi kun tog os af de største problemer og negligerede de mindre, kunne alt jo være ligegyldigt. På den måde kan man jo ikke sammenligne dårlig kundeservice med et nedslidt hjerte – begge dele er jo problemer for de mennesker, som står midt i det.

Vi er et velfærdssamfund, og derfor forsker og udvikler vi på store som små områder. Og det er et gode, som vi skal holde fast i. Når man ser ud over åbenlyse småproblemer som manglende taxfree varer og udsolgt dåsemajs, kan vores fokus på fejlfinding være det brændstof, der holder os i gang og sikrer, at vi gør vores bedste – og interesserer os for, hvordan vi til stadighed kan gøre det bedre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce