Annonce
Ugeavisen Ribe

KLUMME: Kvinder er kvinder værst

May-Britt Andrea Andersen, 38 år, socialpædagog og politiker
Kvindernes internationale kampdag er egentlig ikke en dag, som jeg bruger synderligt meget tid på at tænke på, men alligevel synes jeg, der er værd at sætte fokus på, hvordan kvinder behandler andre kvinder.

Med ordene, “tænk sig, vil du være dén kvinde, der smider alt det, som andre kvinder før dig igennem hundredevis af år har arbejdet så hårdt for, på gulvet?”, blev jeg pludselig dømt ude som mor og som kvinde af en kvindelig kollega.

Baggrunden var, at jeg havde valgt en forholdsvis kort barsel. Det var i hvert fald den følelse jeg stod tilbage med. Dér stod jeg med alle mine talenter som relativt ny mor med følelserne i forreste række og måtte finde en grimasse, der kunne passe til dén kommentar. Jeg indrømmer gerne, at jeg blev harm, for det handlede for os om at indrette barslen på den måde, der bekom os bedst i den situation vi var i. Efter kommentaren havde bundfældet sig, så reflekterede jeg over kommentaren og de mange andre kommentarer, kvinder kan møde.

Jeg tror faktisk, at kommentarer, som den jeg oplevede, er medvirkende til, at mange kvinder ikke ønsker at træde ind på krævende poster i bestyrelser, topledelsesposter i virksomheder eller på den politiske scene. Hvis vi vil flere kvinder på ledende poster, så bliver vi også nødt til at tage ansvar kvinde til kvinde og ikke lade de negativt klingende bemærkninger stå for resten i ambitionen om at hævde os selv.

-

Jeg har gennem årene fået øjnene op for, at når vi kvinder taler sådan om og til hinanden, så vinder ingen af os på det. Jeg skal ikke sidde her som en gloriepudsende hellighed, for jeg tror vi alle ind imellem har været der, hvor man får talt knap så pænt om andre, og det er ikke i orden. Jeg føler stærkt for, at vi som kvinder har et ansvar, som vi bør tage på os, et ansvar for at tale hinanden, og derved også os selv, op. Vi er langt stærkere, når vi står sammen på trods af vores forskelle. Vi har et ansvar for at anerkende de forskellige måder, hvorpå vi kan indrette vores tilværelser, som måske ikke lige matcher ens egen måde at leve på, men man skal huske, at det altså er menneskets frie ret til at bestemme over eget liv, der kommer i første række.


Hvis vi vil flere kvinder på ledende poster, så bliver vi også nødt til at tage ansvar kvinde til kvinde og ikke lade de negativt klingende bemærkninger stå for resten i ambitionen om at hævde os selv.

Fra klummen


-

Der er gennem de senere år dukket et nyt begreb op i min bevidsthed, som jeg ikke anede eksisterede før jeg selv fik børn - “mommy-shaming”. Et begreb, der er stødt til som følge af, at kvinder har travlt med at nedgøre andre mødres måde at være gravide på, om man ammer for lidt, for meget eller slet ikke, den måde man er familie på og opdrager sine børn på, om man arbejder for lidt eller for meget - eksemplerne er mange. Ih guder, hvor har vi dog travlt på andres vegne.

“Kvinde er kvinde værst” er ikke et udtryk, der er blevet skabt ud af ingenting, og det er jo netop opstået på grund af fordømmende og nedsættende kommentarer om og til andre kvinder.

“Mommy-shaming” lever i bedste velgående, måske i særlig grad på de sociale medier, hvor den harske tone lettere får overtaget. Flere gange har jeg set kommentarer, hvor kvinder bliver haglet ned f.eks. fordi de bærer deres barn i vikle, hvor hovedbudskabet tilsyneladende skulle være, at man på den måde får et såkaldt “vingummibarn” - et flittigt benyttet begreb, måske i antagelse af, at modtager af budskabet må være så forståelseshæmmet, at man ikke forstår, hvad afsender måtte mene om vikler, hvis man skrev det på en pænere måde. Det er jo desværre ikke et enestående eksempel - emnerne kan være mange og tonen er hård og til tider direkte ubarmhjertig.

Kvinder er VIRKELIG kvinder værst!

-

Hvordan vi som mødre omtaler andre kvinder har en enorm indflydelse på, hvordan vores børn kommer til at omtale andre - husk på, at børn gør ikke det, vi siger, de gør det, vi gør. Det betyder også, at hvis mit barn gentagne gange overhører, at jeg taler nedsættende om andre, så vil barnet tro, at det er helt i orden - og i bedste papegøjestil, så føres det videre ud at leve med de små pus.

Jeg synes derfor, at vi som mødre har et stort ansvar for at vores døtre bliver gode kammerater, at de bliver ambassadører for den gode tone. Vi har som kvinder et ansvar for at omtale andre kvinder på en respektfuld måde og spille hinanden stærkere, der hvor vi kan og vende frasen “kvinder er kvinder værst” til “kvinder er kvinder bedst”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce