Annonce
Ugeavisen Ribe

KLUMME: Lige adgang til at blive hørt

Ole Bladt-Hansen, klummeskribent Ribe. 58 år og kommunaldirektør
Det er blevet nemmere at komme til orde i debatter på eksempelvis sociale medier. Men har det styrken debatten?

Jeg skal være ærlig at indrømme, at en kort lunte kan være et handicap i mange sammenhænge. Jeg opfatter ikke mig selv som specielt kolerisk, men jeg har bestemt ikke altid været god til at styre min lidt for høje adrenalinproduktion, når jeg har følt noget er uretfærdigt eller for dårligt, hvad der er mange dommere, med- og modspillere, der har lagt ører til gennem tiden, når bølgerne er gået lidt for højt.

Selvom jeg kan forsvare mig med, at det er et udtryk for engagement, er det bestemt ikke en egenskab, jeg er særlig stolt af. Når temperamentet har lagt sig og de eftertænksomheden begynder at indfinde sig, glæder jeg mig – trods alt - over, at det blev mellem mig og nogle få andre, og at jeg som regel når at få kompenseret i form af en undskyldning eller lidt olie på vandene.

-

Annonce

Heldigvis har jeg begrænset mine udbrud til at være verbale, så jeg har kunnet stikke en forsonende næve eller et skævt smil som en form for undskyldning. Sådan forholder det sig ikke helt på de sociale medier. Jeg har flere gange været millimeter fra at kommentere et opslag, som jeg finder er et helt urimeligt angreb eller en fuldstændig misvisende oplysning, men jeg holder mig tilbage fra at stikke hovedet ind i de sociale mediers gabestok. Kald mig bare en kylling, men hvem inviterer ligefrem til at få tømt en skraldespand ud over sig?

På det punkt er jeg ikke alene, faktisk er det sådan, at en stadig større del af den danske befolkning afholder sig fra at deltage i debatter på de sociale medier, alene af frygt for at blive trukket igennem det sproglige morads, der kan følge i kølvandet. Så spørgsmålet er, har vi fået en bedre debat ved, at det er blevet meget nemmere at komme til orde og der ikke er en redaktør, der skal sidde at forholde sig til, om det nu er passende ytringer, vi ønsker at bringe til torvs?

-

Ekstrabladet har senest lukket ned for kommentarsporet på Nationen, flere kendte har stillet sig frem og fortalt om, hvad det har gjort ved dem at være blevet trukket igennem en shitstorm. Dertil kommer at stort set samtlige politikere, hvad enten det er på Christiansborg, i regionen eller kommunen, kan berette om situationer, hvor de er blevet hængt ud og truet. Har den lette adgang til at komme til orde styrket debatten på tværs af meninger?


Jeg har flere gange været millimeter fra at kommentere et opslag, som jeg finder er et helt urimeligt angreb eller en fuldstændig misvisende oplysning, men jeg holder mig tilbage fra at stikke hovedet ind i de sociale mediers gabestok. Kald mig bare en kylling, men hvem inviterer ligefrem til at få tømt en skraldespand ud over sig?

Fra klummen


Men hvad er det, der sker, når adrenalinen løber af med os og vi skyder de værste udgydelser af sted i det virtuelle univers? Hvis vi var sammen face to face, ville vi så sige ubehagelighederne på samme måde? Nej vel – eller? På de sociale medier kan vi jo selv bestemme, om vi vil deltage eller ej – heldigvis, men hvor er så debatten, hvis vi kun vælger at debattere med dem vi stort set er enige med?

Kan vi afgrænse det til at være noget, der foregår i nogle små lukkede fora, eller er det også et kulturskred, hvor vi skal til at vænne os til en forråelse af den offentlige debat? Jeg kan godt være bekymret for at debat- eller samtaleformen ikke blot er noget, der kan afgrænses til de sociale medier, men i værste fald også kan brede sig til den måde, vi kommunikerer med og om hinanden på i andre sammenhænge.

-

Det er stærkt for demokratiet, at adgangen til at blive hørt ikke er styret af nogle få smagsdommere eller mediemonopoler, men måske skal vi til at fokusere lidt mere på at ytringsfrihed ikke alene handler om at sige præcist det, man har lyst til, men også indebærer et ansvar for det, man siger. Og måske skal vi til at gøre lidt mere ud af, at hvis man ikke har noget pænt at skrive så sig det til rette vedkommende.

Den frie debat er noget, vi skal værne om, men det kræver både selvjustits og også at vi, der forholder os tavse, blander os i debatten, ikke nødvendigvis på de sociale medier. Personligt er jeg glad for at en dommer i ny og næ har påtalt, hvis jeg har været lidt for opfarende i min retorik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce