Annonce
Ugeavisen Ribe

KLUMME: Livskvalitet har sin pris

Johnny Tonnesen, 55 år, konsulent
Annonce

Efter en lang og sej kamp, må jeg erkende, at jeg ikke længere er en mand. Jeg har virkelig kæmpet og været udfordret. Igennem årerne har der været tegn, men de er blevet slået hen med egne fortolkninger, travlhed, tidspres, livsstil, ligegyldighed og så videre. Min kone Lise har også kæmpet sammen med mig, da det jo også er en del af hendes hverdag. Hun har været en stor hjælp, og er det stadig, for kampen fortsætter.

I sensommeren 2017 efter endnu en dejlig ferie på Fanø var det slemt. Jeg tænkte, nu må det sgu stoppe. Jeg blev stædig, nu må det snart virke, og det hjalp hen over vinteren. Men hverdagen kom igen, og de dårlige undskyldninger kom tilbage. Tiden gik, og der skete ikke noget.

I sommeren 2019 meddelte jeg familien, at nu var det slut. Jeg tog kampen op, og gik i gang og nu her op til julen 2020, lykkedes det. Jeg er netop her i december kommet under 100 kg, og derfor må jeg erkende, at jeg ikke længere er en mand.

-

Det har været en lang og sej kamp mod vægten. Jeg har mødt masser af opbakning og motivation fra alle kanter. Jeg har igennem nogen tid dyrket motion via spinning, træningsøvelser og lange gåture. Jeg er også begyndt på lidt cykling rundt i Ribe, ikke meget men det er en start, og jeg har investeret i en ny cykel, som er klar til mange kilometer.

De voldsomme kostvaneændringer har været hårdt, men jeg kiggede på et foto af mig selv, som jeg tog i august 2017. Det virkede hver gang, jeg var på vej tilbage til dårlige vaner. Med tiden blev det en hverdag med de nye kostvaner, og så gik det hurtigt.


I sommeren 2019 meddelte jeg familien, at nu var det slut. Jeg tog kampen op, og gik i gang og nu her op til julen 2020, lykkedes det. Jeg er netop her i december kommet under 100 kg, og derfor må jeg erkende, at jeg ikke længere er en mand.

Fra klummen


I sensommeren og efteråret 2019, tabte jeg 15 kg. Det var lidt skræmmende, da jeg ikke kunne mærke, at jeg tabte de første 8-9 kilo. Men det var en kæmpe motivation, og gejsten var i top, efter julen for et år siden, I januar, februar, og marts tabte jeg yderligere 12 kilo. Så kom COVID 19 og lukkede fitness centeret og mine 3-4 gange spinning/ træning om ugen stoppede. Selv golfbanen var lukket, så der blev gå turene lange, nogle dage op til 14 km. Cyklen blev støvet af, og fik nogle enkelte ture. Men da golfbanen åbnede, boede jeg derude, og spillede golf hver dag i næsten to måneder, mens jeg var hjemsendt fra job.

-

Her i efteråret stod det lidt stille med vægten. Jeg var nået ned på 102-103 kilo, ja jeg vejede 133,8 kilo i 2017 og 125-28 kilo i 2019. Da jeg så nåede ned på 100,9 kilo, gik der panik i mig. Jeg havde ikke regnet med at komme under 100 kilo i 2020. Det tog et par uger, så tog jeg mig sammen og er nu under 100 kilo for første gang i 15 år. Vægten svinger lidt her i december, men jeg har klare mål. Fra 1. januar der skal yderlige 10-15 kilo mere af, så vi se hvad kroppen siger, den er jo ikke ung længere.

Følgerne af dette vægttab er mere stolthed, motivation og overskud samt større livsglæde. Desuden er smerter i hofte, knæ og lænden næsten væk. Derudover er mit golfspil blevet helt fantastisk.

-

I kampen mod vægten er der ingen undskyldninger. Der er kun én årsag til, at man bliver overvægtig. Man indtager flere kalorier, end man forbrænder, og så bliver man fed. Alle andre bortforklaringer er dårlige undskyldninger. Jeg indtager væsentligt færre kalorier, end jeg forbrænder, men det er svært her i december, det erkender jeg. Men en anden ting der følger med i sådan en livsstilsændring er, at mavesækken ikke kan indeholde så meget mad mere.

Der har været nogle personer i mit liv, der har haft stor indflydelse på min kamp mod vægten. Min kone Lise er en kæmpe hjælp og motivation i hverdagen, og kampen fortsætter efter nytår. Mine børn har også været en kæmpe hjælp og støtte. Min veninde Lene har været dejligt selskab på de lange gåture, vi har reddet hele verdenen et par gange, når vi har været på tur. Hos Fitness World har Mads hjulpet mig med træningsprogram og lært mig, hvordan man træner på de smarte maskiner og på helt gammeldags maner. Han er fantastisk og er meget motiverende. Jeg er vild med spinning, og igennem årerne har der været mange forskellige instruktører, men Lena Koustrup er klart den bedste, når man er kommet igennem en spinningtime med hende, så har man forbrændt flere kalorier end hos nogen andre instruktører.

Intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet. Alt det gode kommer til den som venter.

Godt Nytår til alle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce