KLUMME: Når automatpiloten bliver slået til, slår hjernen fra

Selvom der er blevet meget mere trafik, så vil jeg påstå, at det er noget lettere at køre bil i dag, end da jeg var ung. Og for god ordens skyld vil jeg godt pointere, at man var holdt op med at køre i hestevogne på det tidspunkt. Den teknologiske udvikling har udstyret biler med servostyring, autopilot, ABS-bremser, antispin, airbags, kørebaneassistent, navigation og meget andet, der gør kørslen noget lettere og mere sikker end i de gode gamle dage. Vi behøver næsten ikke koncentrere os om at køre længere, og alligevel sker der stadig mange alvorlige uheld.

Min gamle mekaniker, som jeg benyttede dengang hvor alle mekanikere kunne reparere alle bilmærker, sagde gerne, at sikkerhedsudstyr og nye tekniske løsninger ikke var pengene værd, for folk begyndte bare at køre både stærkere og var mere uopmærksomme under kørslen. Et eller andet sted havde han nok ret, men til gengæld solgte han heller ikke mange nye biler.

Det var en historie fra bilens verden, men det kunne have været så mange andre historier. Det er super fedt, når teknologiske landvindinger fører til reduceret kompleksitet og øget komfort. Sådan havde jeg det også, da det blev tilladt at bruge lommeregnere i regning, så kunne jeg slippe for at sætte mig ind i, hvad det betød at lægge sammen, trække fra, gange og dividere. Kort sagt jeg behøver ikke tænke selv, og min overophedede hjerne kan holde lidt fri. Eller kan den?

Uden sammenligning i øvrigt har vi lige været igennem en valgkamp, hvor det for kandidaterne i høj grad også handler om at reducere kompleksiteten. Jo mere enkelt man kan kommunikere sit budskab, des mere rent går det ind hos vælgerne. Det bliver faktisk så enkelt, at man er nødt til at have et helt panel af journalister på TV2 News til at tale sammen i timevis for at finde ud af, hvad politikerne egentlig mener.

Til gengæld behøver jeg som vælger ikke at gøre arbejdet med at sætte mig ind i, hvad der er rigtigt og forkert, jeg kan nøjes med at forholde mig til, om jeg bedst kan lide rød, grøn, blå eller en helt fjerde farve. Og hvis jeg virkelig er på herrens mark, kan jeg gå ind og svare på ti spørgsmål og finde ud af hvem jeg skal stemme på. Det er da enkelt og effektivt.

Eller er det? Hvis vi holder op med at lytte og have lyst til at forstå hinanden, har vi så ikke også forpasset muligheden for at blive klogere. Hvis det alene handler om farven, kunne vi så ikke lige så godt gå ind og se en fodboldkamp og håbe på, at den rigtige trøje vinder.

Det er en dejlig fornemmelse, når ens favorithold vinder – for en EFB-fan, der kan huske de gyldne år i slut 70’erne og start 80’erne, er det desværre lidt sjældent, det sker. Politik er imidlertid alt for alvorligt til at blive reduceret til et spørgsmål om tab og vind. Derfor skal vi som vælgere heller ikke lade os lulle i søvn, og lade autopiloten tage over.

Jeg skal være den første til at forsvare, at vi skal have tillid til vores politikere, men det betyder ikke, at vi skal holde op med at ville forstå meningen. Vi bliver alle sammen bedre af at blive udfordret med konstruktive spørgsmål – også politikere. Vi bliver til gengæld ikke klogere af at høre mishagsytringer og trusler, som desværre også er en del af hverdagen for de politikere, der nu skal sidde i cockpittet de næste fire år.

Kære politiker, tillykke med valget. Jeg håber, du bliver konstruktivt udfordret på dine holdninger og meninger de næste fire år, og tager det positivt op som en udfordring.