Annonce
Ugeavisen Ribe

Klumme:Når det flyder over med Surstrålere

Ditte Riis Hansen, 39 år, enhedssekretær ved Naturstyrelsen Vadehavet.
Jeg tror, vi alle kender dem - Surstrålerne. Dem, for hvem nedadvendte mundvige nærmest er blevet et varemærke.
Annonce

Klumme: Første gang jeg hørte begrebet surstråling var under et supervisionsforløb på min tidligere arbejdsplads. Jeg havde på daværende tidspunkt mistet glæden i mit arbejde og min leder fik mig sendt afsted til supervision. Det var en positiv oplevelse og et frirum, hvor følelsen af afmagt blev italesat og vekslet til evnen at se mulighederne frem for begrænsningerne. Desværre viste det sig for mit vedkommende at være for svær en opgave, og jeg valgte i stedet at søge nye græsgange og komme ud af de omgivelser, som dagligt drænede mig for energi.

Annonce

Surstrålerne

Jeg tror, vi alle kender dem. Surstrålerne. Dem, for hvem nedadvendte mundvige nærmest er blevet et varemærke, et personligt logo. Ofte uden at være bevidste om hvorfor. Surstrålerne har en evne til at trække os ned, hvor de selv er. En mental listetyv, der dræner omgivelserne for energi ved deres blotte tilstedeværelse.

Jeg er bestemt ikke bleg for at indrømme, at jeg også kan være en surstråler fra tid til anden. Det er de færreste, som kender den side af mig, fordi jeg altid gerne vil fremstå tjekket og som en, der aldrig bliver hverken vred eller ked af det. Det er jo bare ikke virkeligheden. Nu er jeg jo heller ikke typen, som holder mig tilbage ret længe af gangen, så min mand må derfor ofte lægge øre til mine frustrationer. Han er god til at lytte og stiller sjældent spørgsmål til mine udbrud, men om det rent faktisk er fordi, han lader det gå ind af det ene øre og ud igennem det andet, må være usagt – det vigtigste for mig er, at jeg får luft og kan vende tilbage til mit ellers så positive jeg.

Annonce

Alle mod én

Som mor til én teenager samt to styk ”teenager-to-be”, så stifter jeg fra tid til anden bekendtskab med fænomenet surstråling. Det ene øjeblik kan man sidde ved køkkenbordet og nyde sin eftermiddagskaffe for så at høre et kraftigt ryk i døren til teenageværelset. En rask trampen hen over gulvet og køleskabet, der åbnes og lukkes (hårdt) – alt sammen uden et ord bliver sagt. Når man herefter forsigtigt forsøger sig med et ”Er der sket noget?”, får man et hurtigt retursvar ”NEJ” efterfulgt af en dør, der smækker!

Få sekunder senere åbnes døren til drengenes værelser ”hvorfor har vi aldrig noget mad” efterfulgt af en rundering i køkkenet, og døren til værelset lukkes igen (hårdt). Alt imens jeg sidder en anelse forvirret med min kaffe ved køkkenbordet og langsomt tæller til ti i forsøget på at holde deres surstråling på afstand. Det er hårdt at være teenager. Det er alle mod én, og verden har vendt sig mod lige netop dem!

Som forælder til tre, så ved jeg, at der kun går små ti minutter, så kommer min dejlige datter aka teenageren ud og undskylder med ”det er bare fordi…”, og drengene stikker hovedet ud igen og spørger pænt, om de må lave en toast. Det gælder om at holde tungen lige i munden og ikke lade det påvirke den ellers så gode stemning.

Annonce

Medierne elsker surstrålere

Forleden læste jeg en artikel, hvor en borger var utilfreds med kommunens skiltning. Jeg kendte godt til udfordringerne, men indtil da havde jeg ikke tænkt det som værende et problem overhovedet. Efter at have læst artiklen måtte jeg tage mig selv i ikke at overtage borgerens surstråling, for det var ikke sådan, jeg havde det.

Det er svært ikke blive grebet af stemningen og den dagsorden, som ligger bag artiklerne eller de mange opslag, som blandt andet Facebook er garant for. Det gamle ordsprog ”En fjer bliver hurtigt til fem høns” siger det hele. En artikel på eksempelvis Facebook kan afføde en sådan surstråling eller debat, om man vil, i en sådan grad, at man sommetider bare tænker - hvorfor egentlig? Jeg er helt med på, at man har ret til sine holdninger og må ytre sig, som man ønsker. MEN når det så er sagt, så har man som debattør også et ansvar for at holde debatten sober. Stop jeres surstråling og hold den positive tone, også selv om du langt fra er enig.

SMIL – det smitter!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce